Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 LEO TOLSTOY.
og I[ljuschka hældede sig helt over imod hende med sin Gitar,
ligesom for at hjælpe hende med at faa Tonen frem, blev
den smukke unge Mand saa begejstret, at han raabte: »Det
er jo B-Moll! Nej, hvor det er dejligt!«
Da saa Gitarerne spillede op til en Dans, og Dunjaschka
svævede let hen over Gulvet med sitrende Skuldre og Bryst
og drejede sig i smidige Vendinger foran Greven, sprang denne
op fra sin Stol og kastede sin Dolman. Og idet han saa
svingede sig rundt med hende i dristig og taktfast Flugt, slog
han saa vidunderlige Volter med Benene, at alle Zigeunerne
saa forbavsede paa hverandre og nikkede bifaldende med
Hovedet.
Kredsdommeren satte sig ned paa Gulvet med Benene
over Kors, slog sig med den knyttede Haand i Brystet og
raabte: »Hurra for Grev Turbin!« Derpaa tog han fat i Gre-
vens Ben, betroede ham, at han ikke havde mere end 500
Rubler tilbage af de 2000, han havde haft ved Valgenes Be-
gyndelse, og forsikrede, at han var villig til at gøre de værste
Dumheder, naar blot Greven vilde tillade ham det. Den gamle
Familiefader vaagnede op og vilde liste sig bort, men blev
stoppet i Farten. Den smukke unge Mand gik hen til en af
Zigeunerinderne og bad hende om at danse en Vals med sig.
Kavalleristen, der vilde gøre sig vigtig af sit Venskab med
Greven, gik hen til Turbin fra sit Sofahjørne og omfavnede
ham.
»Hør, gamle Ven!« sagde han i en fortrolig Tone. »Hvor
kunde det dog falde dig ind at svigte os? Og da Greven,
der øjensynlig tænkte paa noget helt andet, ikke svarede, ved-
blev han: »Hvor har du dog været henne? — Aa, du er en
Skælm, Greve! Du kan tro, jeg kender dine Veje!«
Turbin havde vel sine Grunde til ikke at synes godt om
den andens fortrolige Væsen. Han maalte Kavalleristen med
et iskoldt Blik og slyngede ham et Par saa plumpe Skælds-
ord lige ind i Ansigtet, at den skikkelige Savalschevskij blev
helt betuttet og ikke rigtig vidste, om han skulde optage dette
som Alvor eller Løjer. Men til Slutningen kom han dog til
det Resultat, at det vist var bedst at opfatte det hele som en
Spøg. Han satte derfor Ansigtet op til el Smil, traskede aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
