Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 35
siden han kom, En anden ældre Herre, der havde trukket
sin Kjole af, sad med Benene oppe paa Bordet og purrede
sig i Haaret for rigtig at vise, at han forstod at være med.
Saa snart han opdagede Greven, knappede han sin Skjorte
helt op og indtog en endnu flottere Stilling end før. Han
fandt ligesom de andre, at der burde gøres noget i Anledning
af Turbins Ankomst.
Zigeunerinderne, der havde spredt sig over hele Værelset,
satte sig atter i en Kreds. Greven tog Stjoschka paa sit Skød
og forlangte Champagne.
Iljuschka stillede sig op foran hende med sin Gitar, og
saa begyndte den ene glade Zigeunersang efter den anden lige
fra: »Naar jeg paa Gaden gaar, naar jeg paa Gaden gaar!«
og: »Der har vi de raske Husarer! Snaderadæng! Snaderadæng !
Snaderadæng!« til: »Naar du mig hører ret, forstaar du det
saa let!« og flere af samme Slags.
Stjoschka sang udmærket for, og hun lagde hele sin Sjæl
ind i Sangen. Hendes rige og fyldige Brysttoner, Smilet i
hendes lidenskabelige, tindrende Øjne og hendes vilde, jublende
Skrig, hver Gang Koret skulde til at falde ind, virkede lige-
frem elektriserende paa Tilhørerne. Iljuschka, der akkom-
pagnerede hende, gengav Musikkens Idé ved sine rytmiske
Bevægelser med Overkroppen og Benene. Følgende hende
opmærksomt med Øjnene fangede han enhver af hendes Toner,
som om han hørte dem for første Gang. Naar hun saa sang
Slutningsstrofen, rettede han sig op, stolt som en Konge, stødte
Knæet mod Gitaren, saa den vendte rundt, stampede med
Foden i Gulvet, rystede sit lange Haar og saa sig bydende
om i Koret. Liv og Bevægelse var der i ham: hver en Nerve,
hver en Muskel i ham dirrede og spillede. Og i samme Nu
som han gav Tegnet, faldt tyve energiske Stemmer, der alle
søgte at overgaa hverandre i Ustyrlighed og Vildskab, ind i
et vældigt brusende Kor. De gamle Zigeunerkællinger sprang
op påa deres Stole svingede med Lommetørklæderne, skreg i
Takt med skingrende Hyl og spærrede Munden saa højl op,
at man saa alle deres skinnende hvide Tænder. Bassangerne
lagde Hovedet paa Siden, fyldte Struben med Luft og laldt
saa ind med dybe, brummende Røster.
Én Gang, da Stjoschka tog en af sine allerhøjeste Toner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
