Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 41
paa Gulvet. »De snød før — ikke sandt? Vil De spille,
spørger jeg Dem nok en Gang ?«
»Jeg har jo sagt Nej. De forbavser mig, Greve. Det er
virkelig højst upassende af Dem at trænge her ind og sætte
mig Kniven paa Struben,« svarede Luchnov uden at løfte
Øjnene.
Saa blev der en Pavse, under hvilken Greven blev mere
og mere bleg. Pludselig fik Luchnov saa voldsomt et Slag
lige midt i Ansigtet, at han trillede om i Sofaen. Han strakte
Armene ud efter sine Penge og hylede og skreg som en van-
vittig.
Turbin snappede i en Fart alle de Sedler, der laa paa
Bordet, rendte Tjeneren, som vilde ile sin Herre til Hjælp,
omkuld og gik med hurtige Skridt ud af Værelset.
»Ønsker De Satisfaktion, staar jeg til Deres Tjeneste,«
sagde han, idet han vendte sig om i Døren. »Jeg bliver
endnu en halv Time i mit Værelse.«
»Skurk! Røver! Keltring!« raabte den anden efter ham.
»Jeg skal faa dig for Retten, kan du tro!«
Ijin, der ikke havde tillagt Grevens Løfte nogen som
helst Betydning, laa endnu stadig paa Sofaen inde i sit Værelse
og udgød Fortvivlelsens Taarer. Grevens Venlighed havde
kaldt Bevidstheden om den sørgelige Virkelighed til Live hos
ham, og denne Bevidsthed forlod ham ikke mere. Ja, nu
stod det klart for ham, at han kunde sige Farvel til sin Ung-
dom, der var saa rig paa Forhaabninger, og til alle sine
Drømme om Venskab og Kærlighed. Han var vanæret for
bestandig! Taarekilden begyndte at udtørres; en sløv Følelse
af Haabløshed bemægtigede sig ham mere og mere, og Tanken
om Selvmord, der indfandt sig hos ham med stedse voksende
Styrke, fik ham ikke engang til at gyse.
Netop som hans Fortvivlelse var paa det højeste, hørte
han faste Skridt i Nærheden af sig. Han saa op: det var
Turbin. Grevens Ansigt og hans Hænder dirrede endnu af
Harme, men hans Øjne lyste af Glæde og Selvtilfredshed.
»Dér! Du har vundet dine Penge igen!« sagde han og
slængte nogle Bunker Sedler hen ad Bordet. Og idet han
lød, som om han ikke lagde Mærke til det Udtryk af Glæde
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
