- Project Runeberg -  Fader og Søn /
43

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. 43

Iljin afleverede Pengene, saa ængstelig hen til Greven og
aabnede Munden for at sige noget. Men han var saa rørt, at
han ikke kunde faa et Ord frem; han rødmede, fik Taarer i
Øjnene og nøjedes med at gribe Turbins Hænder og trykke
dem.

»Kom, Iljuschka! Her er Penge til dig!« raabte Greven.
»Men saa skal du ogsaa følge mig ud af Byen med hele din
Bande.« Og uden at tænke paa, at han selv den foregaaende
Aften havde laant 100 Rubler af Kavalleristen, kastede han
alle Sedlerne hen paa Zigeunerens Gitar.

Klokken var nu bleven 10, og Solen tittede allerede op
over Byens Tage. Gaderne var fulde af Mennesker, og Køb-
mændene havde for længe siden aabnet deres Butikker. Adels-
mændene, der kørte gennem Gaden i deres Ekvipager, og Da-
merne, som var henne i Basaren for at gøre Indkøb — alle
havde de den Nydelse at se Zigeunerbanden, Kredsdommeren,
Kavalleristen, den smukke unge Mand, Iljin og Greven, den
sidste i en gammel blaa Bjørneskindspels, træde samlede ud
påa Gæstgivergaardens store Trappe for at begive sig af Sted.
Solen skinnede varmt, og det tøede stærkt. De tre Slæder
kørte frem foran Trappen gennem Snesjap og Søle, og hele
det muntre Selskab begyndte at fordele sig i dem. Greven,
Iljin, Stjoschka og Saschka — ikke Zigeuneren, men Oppas-
seren — tog Plads i den forreste. Blucher var aldeles ellevild
af Glæde; den slog med sin lille, korte Halestump og sprang
gøende op mod Stanghestens Hoved. Resten af Selskabet
satte sig ind i de to andre Slæder, disse kørte op i Højde
med den forreste, og derpaa gik det af Sted under lystig, jub-
lende Sang og i saa voldsom en Fart, at alle de Slæder og
Køretøjer, som de mødte paa deres Vej, skyndsomst maatte
søge ind paa Fortovet for ikke at blive kørt sønder og sammen.
Og alle Mennesker var ude af sig selv af Forbavselse over at
se disse fine Adelsmænd køre ved højlys Dag gennem Byens
Gader sammen med en skraalende, halvdrukken Zigeuner-
bande.

Saa snart man var naaet uden for Byen, standsede Toget,
og alle begyndte at sige Farvel til Greven.

Iljin, der havde drukket temmelig meget til Afsked, blev
pludselig sørgmodig. Han søgte at overtale Greven til at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free