- Project Runeberg -  Fader og Søn /
51

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. 51

har tænkt paa ham. Ak ja! Saadan gaar det! Her lever jeg
som i et Fængsel: jeg ser ingen, og ingen ser mig. — Og
hvordan jeg saa sætter mit Haar, og hvad jeg saa tager paa, er
der ingen, som lægger Mærke dertil,« sagde hun til sig selv
og saa med et Suk ned paa sin lille fyldige Arm. »At tænke
sig, at jeg er fyldt 22 Aar og kun har haft én Frier, der oven
i Købet var grim og koparret! Og det er endda 4 Aar siden
— og den Gang saa jeg bedre ud end nu. Ak, min Ungdom,
min Ungdom, den er gledet bort uden Spor af Glæde hverken
for mig selv eller for andre. Aa, jeg er saa ulykkelig, saa
ulykkelg. . . .

Da hun var kommen saa vidt, kaldte Moderen paa hende
inde fra Spisestuen. Hun rystede paa sit lille Hoved og gik
derind

Det, man tænker mindst over, lykkes i Regelen bedst. Ude
paa Landet lader man gærne Børnenes Opdragelse gaa, som
den bedst kan, og dog lykkes den næsten altid. Den ind-
skrænkede og sorgløse Anna Fedorovna havde ikke ladet sin
Datter lære hverken Musik eller Fransk; men iille Lise, havde
en god og sund Natur, og den bragte hende sikrere gennem
Livet, end den omhyggeligste Opdragelse vilde have gjort. I
de første Aar havde hun været overladt til Ammen og Barne-
pigen, der havde ladet hende tumle sig i Mark og Skov, og
senere havde en Seminarist lært hende at læse, skrive og regne.
Men skønt hun saaledes til Dels havde maattet skøtte sig selv,
voksede hun dog op til en indtagende og elskværdig ung Pige,
og i Sekstenaarsalderen var hun allerede sin Moders Veninde
og tog virksom Del i Husets Styrelse. Og ikke nok dermed:
hun tog sig af Landsbyens fattige Børn, lærte dem at læse
og gik i Kirke med dem, og naar Bønderne eller Huscts
Tjenestefolk var syge, kom de til hende for at søge Raad og
Hjælp. Da saa den gamle, skikkelige Onkel kom i Huset,
maatte hun ogsaa pleje og passe ham og være om ham fra
Morgen til Aften. Men under alt dette følte hendes unge
Hjerte en stærk Trang iil Kærlighed, og den søgte hun at
tilfredsstille ved at fordybe sig i Naturen og Religionen. Og
saaledes skete det da, at hun lidt elter lidt voksede op til en
virksom og selvstændig Kvinde med et rent Sind og en stærkt
udviklet religiøs Følelse. Selvfølgelig havde hun ogsaa sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free