- Project Runeberg -  Fader og Søn /
52

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 LEO TOLSTOY.

Svagheder: hun kunde saaledes føle noget, der lignede Mis-
undelse, naar de unge Damer fra Nabolaget var bedre klædt
paa end hun selv, og ærgre sig mere, end det var værd, naar
Moderen var i sit gnavne Lune. Men hendes sunde og nyttige
Virksomhed, der efterhaanden var bleven hende uundværlig,
bragte hurtigt hendes Sind i Ligevægt igen.

Lise saa godt ud. Hun var af Middelhøjde og fyldig,
havde smukke brune Øjne, der tittede frem under de mørke
Øjenhaar, og lyst Haar, der laa i gyldne Fletninger over Panden,.
Hendes Gang var rolig og harmonisk — maaske lidt vuggende.
Naar hun var beskæftiget, og intet satte hendes Sind i Be-
vægelse, havde hendes Ansigt et mildt og kærligt Udtryk, og
selv i Øjeblikke, hvor hun var bedrøvet, kunde Taarerne ikke
dæmpe den Livsglæde, der tittede frem af hendes Smilehuller,
eller formørke Glansen i hendes straalende Øjne, ud af hvilke
et godt og kærligt Hjærte lyste en i Møde.

Xx.

Solen var allerede nede under Horisonten, men Luften
var varm endnu, da Eskadronen rykkede ind i Morosovka.
Foran den, midt i den støvede Landsbygade, galoperede en
brølende Ko, der en Gang imellem standsede og saa sig æng-
steligt om til alle Sider. Den var bleven skilt fra sine Kam-
merater og kunde ikke faa ind i sit dumme Hoved, at den
blot behøvede at vige ud til Siden for at undslippe sine For-
følgere. Landsbyens Beboere, baade gamle og unge, stod paa
begge Sider af Gaden og saa nysgerrigt efter Husarerne, der
kom travende forbi dem i en tæt Støvsky. I Spidsen for
Eskadronen red to Officerer, der sad frit og let paa deres sorte
Gangere. Det var Eskadronschefen, Grev Turbin, og den unge
Løjtnant Polosov, der først for nylig var avanceret fra Junker.

Da Eskadronen var naaet et godt Stykke ind i Byen, kom
Furéren den springende i Møde. Han skyndte sig hen til
Officererne og meldte sig med Haanden til Huen.

»Hvor skal jeg ligge? spurgte Greven, idet han standsede
sin Hest.

»Jeg har gjort i Stand til Deres Ekscellence her hos Sta-
roslen«, svarede Furéren og pegede paa en Hytte, der saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free