Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 39
som staar paa Etagéren i Dagligstuen maa ogsaa herind, men
der skal et nyt Lys 1.«
Lise lod Moderen snakke og indretted2> sit Værelse til de
to Officerer, som hun selv fandt det rigtigt. Hun redte Sengene
med blændende hvide Lagener, der duftede af Lavendler, satte
en Karaffel og et Par Lys hen paa det lille Toiletbord, brændte
med Røgelsepapir og flyttede selv sin lille Seng ud.
Anna Fedorovna genvandt lidt efter lidt sin sædvanlige
Ro. Hun satte sig hen i Sofaen og fik endogsaa Kortene frem
for at lægge sin Kabale, men då hun havde blandet dem, faldt
hun i saa dybe Tanker, at hun rent glemte Oplægningen.
»Ak ja, ak ja, hvor Tiden dog gaar!« sukkede hun og
støttede sig paa sin fede Albue. »Er det da virkelig saa lang
Tid siden? At tænke sig, at jeg skal se ham i Dag, saadan
som hån saa ud den Gang! . . . Ja, en Galning, det var han,
men saa elskværdig.:« — Her fik Minderne en saadan Magt
over hende, at hendes Øjne fyldtes med Taarer. — »Og hvor
jeg saa godt ud den Gang. Lise er jo nok en køn ung Pige,
men hun er rigtignok ikke, hvad jeg var i min Ungdomsvaar.
— Aa, Lise, du skulde tage din lyse Musselinskjole paa i
Aflen,« sagde hun højt.
»Du vil då ikke invitere dem ind, lille Moder? Jeg synes
hellere du skulde lade være,« svarede den unge Pige, hvis
Hjærte bankede uroligt ved Tanken om det forestaaende Besøg.
»Synes du? — Men de kommer vel ogsaa uden det, for
jeg antager, at de har Lyst til at gøre vort Bekendiskab, «
sagde Anna Fedorovna, idet hun strøg sin Datter hen over
Haaret og samtidig tænkte: »Nej, det er ikke det Haar, jeg
havde i hendes Alder. — Ser du, Lise, jeg kunde ønske for
dig, at . . .« vedblev hun hviskende, men standsede saa plud-
selig. Hun vidste nemlig selv ikke rigtig, hvad hun ønskede
sin Datter. Et Ægteskab mellem Greven og Lise var for
usandsynligt til, at hun for Alvor kunde haabe derpaa, og et
Forhold som det, der havde eksisteret mellem hende selv og
Grev Fedor, kunde hun ikke ønske hende. Alt i alt skyldtes
hendes Udbrud vel kun et uklart Ønske om at se de Følelser,
hun kunde mindes fra sin egen Ungdom, leve op i Datteren.
Den gamle Kavallerist kom ogsaa i Bevægelse, da han
hørte, at de skulde have Greven til Gæst. Han gik ind i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
