Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 73
Den gamle Dame havde ikke længe været i saa stærk en
Sindsbevægelse som i Dag, og hun var endnu i et saadant
Oprør, at hun knap kunde samle sig til at bede sin Aftenbøn.
Erindringen om den afdøde Greve vedblev at spøge rundt i
hendes Hoved, og hun kunde ikke glemme, hvor ubarmhjærtig
hans Laps af en Søn havde trukket hende op i Spillet. Hun
klædte sig imidlertid af, drak sit sædvanlige Glas Kvas og
gik i Seng. Ligesom hun havde lagt Hovedet til Puden, kom
hendes Yndlingskat listende ind; hun tog den op til sig, strøg
den hen over Ryggen og hørte paa dens ensformige, snurrende
Spinden uden dog at kunne falde i Søvn. Hun mente, at det
var Kattens Skyld, og jog den bort. Mis faldt blødt ned
paa sine Poter, viftede med Halen og sprang op paa Løj-
bænken. Lidt efter kom Ustjuschka, der laa her påa Gulvet
om Natten, slæbende med sin Madrats; hun slukkede Lyset,
lændte Natlampen og gik til Ro. Anna Fedorovna lyttede til
hendes rolige, langtrukne Aandedræt, der lidt efter lidt gik
over til en lydelig Snorken, og ærgrede sig over, at Søvnen
ikke vilde komme til hende selv. Hvad enten hun lukkede
Øjnene eller holdt dem aabne, saa hun Grev Fedors og hans
Søns Ansigter for sig. Hun kunde ikke finde Ro: snart var
det Fjerdynen, der tyngede hende, snart Uret uden for Sengen,
der dikkede hende ind i Øret, og snart Ustjuschka, der snor-
kede paa den mest irriterende Maade. Hun vækkede hende,
men lige meget hjalp det- Tanker og Forestillinger af enhver
Art vedblev at danse rundt i Hovedet påa hende og holdt
hende vaagen. I det ene Øjeblik saa hun sig selv i en stærkt
forynget Skikkelse danse rundt med Grev Fedor Turbin og
følte hans Kys paa sine fyldige, hvide Skuldre, i det næste
troede hun at se sin Datter i den unge Greves Arme. Men
saa snorkede Ustjuschka med ét saa højt, at alle disse Syner
forsvandt.
»Nej, Tiderne har forandret sig og Menneskene med,«
tænkte Anna Fedorovna. »Grev Fedor Turbin vilde være
gaaet i Ilden for mig, hvis det havde været nødvendigt. Og
det forstaar jeg saa godt, for jeg var ualmindelig indtagende
den Gang. Men Sønnen, han ligger nu og sover paa sit grønne
Øre, glad over, at han har vundet mine Penge fra mig, og
tænker ikke paa galante Æventyr. Nej, Grev Fedor, han var
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
