Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 75
sagde hun til sig selv, »saa har jeg Ret i min Tro.« Hun
saa op: den lange, flossede Skystribe kom sejlende og gled
hen over den nederste Halvdel af den lyse, gyldne Skive. En
let Skygge lagde sig over Græsset, Lindetræernes Toppe og
Dammen; og samtidig med denne pludselige Formørkelse gik
der en sagte Luftning gennem Træer og Buske, som førte
Duften af Syréner og dugget Løy og Græs ind mod det aabne
Vindue.
»Nej, jeg tror det alligevel ikke,« sagde hun til sig selv
for at trøste sig. »Og hvis nu Nattergalen giver sig til at
synge i Nat, saa betyder det, at alt, hvad jeg har siddet og
tænkt her i Aften, kun er Daarskab, og at jeg ingen Grund
har til at fortvivle.«
Længe sad hun endnu og ventede, og Lys og Skygge
skiftede med hinanden, alt eftersom Maanen var fremme mellem
Skyerne eller skjult mellem disse. Hun var allerede begyndt
at blunde, da hun blev vækket af Nattergaletriller, der lød
helt nede fra Dammen. Det var, som om disse Toner bragte
hende Budskab om en hemmelighedsfuld Forbindelse mellem
hendes Væsen og den Natur, der laa saa rolig foran hende i
Maanens stille, drømmende Lys. Hendes Bryst hævede sig
til et Suk, og al hendes Sorg og Tvivl flygtede bort i lindrende
Taarer. Saa lagde hun Hovedet paa Karmen, bad sin Aftenbøn
og faldt atter i Søvn med fugtige Øjne.
Hun vaagnede ved, at en Haand rørte ved hendes, og
denne Berøring, der først var let og blid, gik lidt efter lidt
over til et fast Haandtryk. Pludselig huskede hun, hvor hun
var; hun får op med et Skrig og opdagede da en Skikkelse
lige foran sig. Forfærdet veg hun tilbage, og idet hun gjorde
sig Umage for at tro, at det ikke var Greven, der stod uden-
for, belyst af Maanens blege. Straaler, styrtede hun ud af
Værelset.
XVI.
Hun havde ikke taget fejl; det var virkelig Greven. Saa
snart denne hørte den unge Piges Skrig, der besvaredes af
Vægterens hæse Raab henne bag Havehækken, styrtede han
som en Tyv, der gribes paa fersk Gerning, hen over Græs-
plænen og ind i den mørke Allé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
