- Project Runeberg -  Fader og Søn /
83

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

POLIKUSCHKA. 83

paa, at han vilde forbedre sig. Og da jeg saa talte alvorligt
og indtrængende til ham, blev han saa rørt, at han græd, og
jeg kunde mærke, at hans Anger var oprigtig.«

»Naa, nu begynder hun nok forfra igen,« tænkte Jegor
og fortabte sig i Beskuelsen af en klar, gul Skive, som svøm-
mede i Fruens Vandglas. »Er det Appelsin eller Citron%
spurgte han sig selv og kom til det Resultat, at der sikkert
maatte være noget i, der kradsede.

»Se, nu er der næsten gaaet et halvt Aar,« vedblev hun,
»og i al den Tid har han opført sig rigtig godt og ikke været
fuld en eneste Gang. Hans Kone har selv sagt til mig, at
han er bleven et helt andet Menneske. Øg hvor kan du saa
forlange, at jeg skal straffe ham?” Vilde det ikke være lige-
frem umenneskeligt at afgive en Mand, der har fem Børn og
kun sine to Arme at ernære dem med? — Nej, nej, Jegor,
lad mig ikke høre mere om det,« tilføjede hun og tog en
Slurk af Glasset.

Jegor fulgte opmærksomt dens Nedgliden gennem Halsen
og sagde derpaa kort og tørt:

»Det skal altsaa være en af Dutlovs.«

»Men Herregud, kan du da slet ikke forstaa mig? raabte
Fruen og slog Hænderne fortvivlet sammen. »Ønsker jeg da
at gøre den gamle Dutlov ulykkelig? Har jeg maaske det
allerfjerneste imod ham? Gud er mit Vidne til, at jeg er vil-
lig til at gøre alt for ham og hans!« — Hun løftede Øjnene
mod Helgenbilledet i Krogen, men trak dem hurtigt til sig
igen, da hun kom i Tanker om, at det ikke var Gud, men
en almindelig Helgen, som var afbildet derhenne. Men un-
derligt nok faldt det hende endnu ikke ind, at 300 Rubler
kunde hjælpe hende ud af Pinen. — »Ak, hvad skal jeg dog
gøre?« sukkede hun. »Jeg forstaar mig jo slet ikke paa det
Rekrutvæsen, og det er da heller ikke saa løjerligt. Men jeg
stoler paa dig, Jegor; du ved, hvad jeg vil. Sørg for, at del
gaar efter Loven, og at alle bliver tilfredse. Hm! Det kan
være slemt nok for Dutlovs, men vi andre har jo ogsaa haft
vore tunge Øjeblikke. Nej, jeg kan ikke forsvare at afgive
Polikej. Du maa selv kunne indse, at det vilde være syndigt
og umenneskeligt af mig.«

Hun var nu kommen saa stærkt i Aande, at hun kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free