Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 99
aldrig bestilt andet end at sværme og svire, og alle dine Børn
er rendt fra dig. Sammenlign dig ikke med mig! Jeg er en
betroet Mand. Jeg har været Kirkeældste i 10 Aar, og Sta-
rosta har jeg ogsaa været. To Gange er det brændt for mig,
og hver Gang har jeg maattet hjælpe mig selv. Og nu vil I
mig til Livs, blot fordi jeg lever skikkeligt og hæderligt. Giv
mig min Broder tilbage, hvis I kan, men det lader I nok
være med, for han er død i Tjenesten, er han. Hør, I gode
Mænd af Miren! Låd Dommen falde paa rette Vis, som Gud
har befalet det, og hør ikke efter, hvad den Fuldsnude møder
op med!«
>»Du taler om din Broder,« faldt Kopilov ham i Flanken,
»Men det skulde du nødig gøre, for det var ikke Miren, der
udpegede ham, men hans Herskab, som sendte ham af Sted,
fordi han var en Døgenigt.«
Da han var færdig, traadte den lange Fedor Melnitsch-
nij frem for Forsamlingen og sagde i en hadsk og bitter Tone:
»Ja, Herskabet udtager, hvem det vil, og saa bliver det
vor Sag at klare Resten. Miren har udpeget dig, og hvis du
ikke er tilfreds, kan du jo gaa til din Frue. Hvem ved, om
hun saa ikke befaler mig at sende min eneste Søn af Sted.
— Jo, det er en yndig Loy, vi har,« tilføjede han, slog ud
med Haanden og traadte tilbage.
Den rødhaarede Bonde, hvis ene Søn var udpeget, løftede
Hovedet og brummede: »Ja, det er rigtigt, som han siger —
meget rigtigt!« og derpaa satte han sig fuldstændig tilintet-
gjort ned paa Trappen.
Imidlertid gik Passiaren lystigt i de bageste Rækker, og
Vrøvlere som Shitkov og Krapkov glemte heller ikke deres
Pligt og Skyldighed.
»Ja, I gode Mænd af Miren! Lad Dommen falde paa
rette Vis!« raabte Shitkov, idet han gentog Dutlovs Ord. »Vi
maa dømme som Kristne, hører I det, Brødre!«
»Vi maa dømme efter vor Samvitlighed, min rare Ven,«
sagde den godmodige Krapkov og trak Dutlov i hans Pels.
»Husk, at det ikke var Miren, der udpegede din Broder, men
Herskabet, der sendte ham af Sted.«
»Ja, det er rigtigt! Saadan er det!« lød det fra alle
Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
