Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 LEO TOLSTOY.
besynderlige Navn Baraban%). Skønt det haglede, regnede
og blæste, stod Polikejs ældste Datter, Anjutka, barfodet foran
Dyret og holdt det i Tømmen, medens hun skærmede sit
Hoved med en gammel, grøn Jakke, der gjorde Tjeneste i
Familien som Lagen, Pels og Tæppe og samtidig benyttedes
som Overfrakke af Polikej.
I Krogen herskede der en usædvanlig Travlhed. Der
var mørkt endnu derinde; Morgenrøden, som tilsløredes af
den regnfulde Himmel, havde ondt ved at finde Vej gennem
det lille smudsige Vindue. Akulina var mod Sædvane ikke
beskæftiget i Køkkenet eller med Børnene; hun havde nok at
gøre med at samle sin Mands Tøj og bringe det i Orden til
Rejsen. Skjorten var der intet i Vejen med,”den var ren og
nogenlunde hel, men Strømper havde Polikej ingen af, og
hans Støvler var saa lasede, at det voldte hende alvorlig Be-
kymring. Akulina vidste imidlertid Udvej for alt. Hun trak
sit eneste Par uldne Strømper af for at give dem til sin Mand,
og ved Hjælp af et gammelt Filtdækken, som Polikej for
nogen Tid siden havde fundet i Stalden og anvist en bedre
Plads i sin Hytte, stoppede hun de værste Huller i Støvlerne.
Polikej selv sad med Benene oppe i Sengen og søgte at
forbedre lidt paa et Livbælte, der nærmest lignede et gam-
melt, snavset Stykke Reb. Hans næstældste Datter, Mascha,
var rendt over til Nikita for at laane dennes Hue til Faderen.
Enhver havde nok at tage Vare, og det voldte derfor ikke
liden Forstyrrelse, at Naboerne indfandt sig den ene efter den
anden for at bede Polikej om at gøre Indkøb til dem i Byen.
Til én skulde han købe Synaale, til en anden Te, og til en
tredje og fjerde Bomolie og Tobak. Snedkerkonen, der søgte
at vinde hans Hjerte ved at traktere ham med en varm Drik,
som hun kaldte Te, bad ham om at købe Sukker til sig. Og
skønt der indtraf den ene Forhindring efter den anden: Ni-
kita nægtede at laane sin Hue ud, saa at Polikejs maatte sys
sammen i Pulden med en Stoppenaal, Støvlerne viste sig at
være saa lasede, at det var et rent Kunststykke at trække
dem paa, og Akulina maatte selv ud og holde Baraban —
endte det dog med, at Polikej efter at have ifør! sig et
”) Baraban — Tromme. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>