Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 105
Udvalg af Familiens Klæder kom såa vidt, at han kunde
sælte sig op i Teljegaen. Han samlede sine Laser om sig,
saa godt det lod sig gøre, spredte Høet i Vognhbunden, tog
Tømmerne, såa sig om med en vigtig Mine og satte Køre-
løjet 1 Bevægelse, Maschka og Mischkat), som stod ude paa
Trappen, bad om åt maatte køre et lille Stykke med, og Po-
likej standsede saa straks Baraban og smilede med sit under-
lige, ubestemte Smil. Akulina løftede Børnene op til ham og
bad ham hviskende om at huske sit Løfte — ikke at smage
Brændevin under Vejs. Polikej kørte sine Unger lige til
Smedjen, dér satte han dem af, svøbte sig tættere i sit Tæppe,
rettede lidt paa Huen og jollede saa videre i det brøstfældige
Køretøj, der skumplede saa stærkt, at hans Kinder rystede,
og Fødderne trommede lystig løs mod Bundfjælen. Maschka
og Misehka skyndte sig hjem paa deres bare Fødder og
skreg og hvinede saa højt, at en af Landsbyens Kølere i sin
Forfærdelse stak Halen mellem Benene og gøende og bjæffende
tog Flugten, hvilket havde til Følge, at Polikejs Arvinger
skreg endnu højere op end før.
Det var et nederdrægtigt Vejr. Den skarpe Blæst bed
Pøolikej i Ansigtet, og en ubehagelig Blanding af Sne, Hagl og
Regn piskede ham ind i Øjne og Mund og prikkede ham paa
de nøgne Hænder, som han skærmede, saa godt han kunde,
ved at trække dem op i Ærmerne paa sin Kittel tilligemed
de stive, frosne Tømmer. Barabans gamle Hoved fik ogsaa
en ilde Medfart, og Dyret tilkendegav sit Mishag ved at lægge
Ørene tilbage og knibe Øjnene i.
Pludselig begyndte det at klare op. De blaalige Sneskyer
tegnede sig skarpt og bestemt paa Himlen, og Solen forsøgte
at titte frem, men dens Smil var ængsteligt og ubestemt som
Polikejs.. Denne hengav sig imidlertid til de behageligste
Drømmerier. Ham, som de havde truet med at ville tage til
Rekrut, ham, som de alle var paa Nakken af — ham betrøede
de nu at hente en stor, stor Sum Penge. Hans Frue havde
Tillid til ham, han kørte i Forvalterens egen Teljega, og Ba-
raban, Herskabets gamle Kørehest, trak den. Han, den stak-
kels livegne, kom kørende flot hen ad Landevejen, og som
f) Diminutiver af Marie øg Michael. OA:
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
