Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 LEO TOLSTOY
jeg har bragt ikke saa lidt Penge i Huset. Nej, han er en
Røver, er han. En rigtig Skurk!«
Dutlov kom tilbage, bad foran Helgenbillederne, trak sin
Pels af og satte sig ved Siden af Starosten. Kokkepigen bragte
ham en Skaal Kvas. Ilja tav, lukkede Øjnene og lagde Ho-
vedet paa Kaftanen. Starosten pegede paa ham uden at sige
noget og rystede medlidende paa Hovedet.
»Tror du da ikke, at jeg har ondt af ham,« sagde Dutlov
og trak paa Skuldrene. »Han er jo min kødelige Brødersøn.
Og skønt jeg holder af ham, som om han kunde være en af
mine egne, har de dog bildt ham ind, at jeg er en gammel
Skurk, der ofrer ham. Det er hans Kone, en rigtig listig Tin-
gest til Trods for sin Ungdom, der har snakket ham for, at
jeg har Penge nok til at købe ham fri, — Ja, jeg har sandelig
ondt af ham, for han er en rigtig flink Fyr.«
»Vist er han saa,« sagde Starosten.
»Men jeg kan ikke tumle ham. I Morgen sender jeg 1g8-
nat, og saa kan han tage hans Kone med, for at hun kan se
ham endnu en Gang.«
»Ja, gør du det, min Ven, det er fornuftigt af dig,« er-
klærede Starosten og krøb op paa Ovnen. »Aa de Penge, de
Penge! Dem har Fanden skabt!«
»Men ham dernede kunde de dog have hjulpet,« bemær-
kede en Karl, som laa ved Siden af ham.
»Ak ja, de Penge, de Penge! De er Skyld i meget,« suk-
kede Dutlov. »Intet har gjort saa megen Skade her i denne
Verden som de, og det staar der for Resten ogsaa i den hel-
lige Skrift.«
»Ja, det gør der,« sagde Karlen. »Og nu skal I høre,
hvordan det kan gaa. Forleden var der en, som fortalte mig
om en Købmand, der havde skrabet en vældig Masse Penge
sammen og ikke vilde efterlade nogen af dem. Han holdt saa
meget at sine Penge, at han vilde have dem med sig i Graven.
Inden han døde, syede han dem derfor ind i sin Hovedpude
og bad, om de vilde lade Puden følge med i Kisten, Og det
gjorde de, og der var ingen, som fattede Mistanke. Da han
saa var begravet, gav hans Sønner sig til at lede efter Pen-
gene, men der var ingen — ikke en eneste Skilling. Den
ene af dem gæltede da paa, at han havde taget dem med sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
