Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 111
»Kommer du i Nærheden af mig, dit Ulyske, saa slaar
jeg dig ihjel!« skreg han. »Du har styrtet mig i Ulykke!
Du og dine to Banditter af Sønner! Gaa væk, eller jeg smad-
rer Hovedet paa dig!«
Iljuschka var forfærdelig at se paa. Hans Ansigt var ild-
rødt, Øjnene rullede vildt, og hans unge, kraftige Legeme sit-
vrede som i en Febergysen. Han saa ud, som om han baade
vilde og kunde gøre det af med de tre, der gik hen imod ham.
»Blodhund! Morder!« hylede han ude af sig selv.
Det dirrede i Dutlovs ellers saa rolige Ansigt, bans Øjne
lynede, og han gik et Skridt frem.
»Naa, saa du vil ikke høre Fornuft,« sagde han. Og med
en Kraft og en Energi, som man ikke skulde have tiltroet
hans Alder, tog han et Tag i Ilja, smed ham omkuld og rul-
lede rundt paa Gulvet med ham. Omtrent fem Minutter brø-
des de, men saa lykkedes det Dutlov ved de to andres Hjælp
al komme op og frigøre sig for Iljas Hænder, der havde hæg-
tet sig fast i hans Pels. Ved forenede Anstrengelser fik de
ham derpaa bagbunden og lagt hen paa Ovnbænken.
»Ja, hvorfor vilde du ikke høre Fornuft,« sagde den
gamle forpustet, medens han bragle sin Skjorte i Lave. »Skam
dig! Livet er kort, derfor måa vi føre os vel op, medens vi
er her. — Aa, læg en Kaftan ind under ham, for at Blodet
ikke skal løbe ham for meget til Hovedet,« tilføjede han hen-
vendende sig lil Gaardskarlen og tog derpaa sin Lygte og gik
ud til Hestene.
Ilja laa med dødblegt Ansigt og Haaret i Uorden og saa
sig forvildet om til alle Sider. Karlen samlede Glasstumperne
op og stoppede en Klud i Hullet, og Starosten iog atter fat
paa sin Te. »Ja, det gør mig ondt for dig, Iljuschka,« sagde
han, »men det kan nu engang ikke være anderledes. Og for
Reslen er det ikke værre for dig end for Khoroschkin, han er
jo gift ligesom du, og .. .«
»Det er den Skurk af en Farbroder, der har bragt mig i
Ulykke,« afbrød Ilja ham forbitret. »Han bryder sig kun om
sine egne. Mor har fortalt mig, at Forvalteren vilde have
ham til at købe mig fri. Men det vil han ikke; han siger, at
han ikke har Raad dertil. Og det er Løgn, for min Mor og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
