Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 LEO TOLSTOY.
de ikke havde fundet et Brev. En havde truffet ham sovende
i Grøften ved Siden af Baraban, der stod med ludende Hoved
foran Teljegaen. »Jeg troede at han var fuld,« fortalte den,
der havde set ham, »og Dyret saa ud, som om det ikke havde
faaet noget at æde i de sidste 24 Timer.«
Akulina lukkede ikke et Øje hele Natten. Hun laa og
ventede og ventede, men der kom ingen Polikej. Hvor hun
led! Men hun vilde dog have lidt endnu mere, hvis hun ikke
havde haft sine Børn om sig, eller hvis hun havde været en
fornem Dame med Kok og Kammerjomfru. Som det nu var,
maalte hun op og gøre Ild paa, saa snart Hanerne havde
galet tredje Gang, for at Snedkerkonen ikke skulde komme
hende i Forkøbet og lægge Beslag paa hele Oynen. Der var
ogsaa nok at gøre, for det var Helligdag. Brødene skulde
tages ud af Ovnen, der skulde laves Kvas og bages Pande-
kager, Koen skulde malkes, alt Tøjet ses efter og Børnene
vaskes. Men midt i al sin Travlhed lyttede Akulina dog stadig
efter, om hun ikke skulde faa sin Mands Skridt at høre ude
påa Trappen. Det blev Dag, Klokkerne ringede til Fromesse,
Børnene var oppe alle sammen, men Polikej havde endnu
ikke indfundet sig. Aarets første Sne var falden, den laa som
et fint, hvidt Tæppe hen over Marker, Veje og Tage, og i Dag
var det stille, klart Frostvejr, saa man kunde høre den mindste
Lyd langt borte. Men Akulina, der stod med Hovedet helt
inde i Ovnen, var saa optaget af sine Pandekager, at hun først
mærkede sin Mands Komme, da Børnene skreg, at han var
der. Polikej gik gennem Forstuen og lige ind i Krogen.
Det forekom hende, at han var bleg, og at hans Ansigt saa
anderledes ud end ellers, men hun havde ikke Tid til at se
nærmere paa ham.
»Naa, Polikej, har du haft Lykke paa Rejsen?« spurgte
hun henne fra Ovnen.
Polikej brummede noget, som hun ikke kunde forstaa.
»Hvad er det, du siger?« spurgte hun atter. »Har du
været hos Fruen ?«
Polikej, der sad paa Sengekanten, saa sig omkring med
forvildede Blikke og smilede skyldbevidst. Han svarede ikke.
»Du har været længe borte!« lød Akulinas Stemme lidt efter.
»Jeg, Akulina? — Jeg har afleveret Pengene til Fruen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
