Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 121
og skreg i Munden paa hinanden, Konerne og Børnene græd.
Efter at man havde sundet sig lidt, gik Snedkeren og For-
valteren, som nu var kommen til, op paa Loftet, og imedens
fortalte Snedkerkonen mindst for tyvende Gang, hvordan det
var gaaet hende, da hun skulde op og hente sin Kjole.
»Jeg saa op i Luften uden at tænke paa noget, akkurat
ligesom nu,« forklarede hun, »og saa fik jeg Øje paa en Mands-
person lige for Næsen af mig. Hans Hue laa ved Siden af
ham med krænget Foder, og da jeg skulde se nærmere til,
dinglede Benene frem og tilbage paa ham. Det løb mig koldt
ned ad Ryggen, for det er ingen Spøg, kan I tro, at se saadan
en hængt Mandsperson. Gud maa vide, hvordan jeg kom ned
ad Trappen, jeg kan ikke engang huske det mere selv. Det
er et rent Mirakel, at jeg slap derfra med Livet, saa høj og
stejl den er. Jeg kunde jo have slaaet mig ihjel paa Stedet.«
De, der kom ned fra Loftet, gav en Beskrivelse, der stem-
mede overens med hendes. Polikej hang paa Loftsbjælken i
Bukser og Skjorte. Hans Hue laa ved Siden af ham med
Foderet krænget udad, og Blusen og Pelsen havde han taget
af og lagt nok saa pænt hen over Bjælken. Taaspidserne
rørte ved Gulvet, og der var ikke Spor af Liv i ham.
Akulina kom til sig selv og fér atter hen mod Stigen,
men de andre holdt paa hende.
»Mor! Sjemka kvæles!« raabte Maschka pludselig ud fra
Krogen. Akulina sled sig løs og styrtede derind. Barnet
laa med Ansigtet nedad helt under Vandet, og dets smaa Ben
sprællede ikke mere. Hun rev det hurtigt op, men det rørte
sig ikke og aandede ikke. Saa kylede hun det hen paa Sengen,
tog sig med begge Hænder op til Hovedet og gav sig til at le
med en saa uhyggelig og skingrende Latter, at Maschka, som
i Begyndelsen lo med, pludselig stak Fingrene i Ørene og løb
ud. Naboerne kom stormende ind i Krogen og fyldte Stuen
med Hyl og med Graad. Barnet blev baaret ud, og de gned
det alle Vegne, men lige meget hjalp det. Akulina laa og
væltede sig paa Sengen og lo og lo med saa skrækkelig en
Latter, at alle, der hørte den, ræddedes. Baade Forstuen og
Krogen var fuld af Mennesker. Først nu, da man saa denne
brogede Forsamling af Oldinge, Kvinder, Mænd og Børn, der
saa godt som alle hørte til Huset, kunde man gøre sig Begreb
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
