- Project Runeberg -  Fader og Søn /
122

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 LEO TOLSTOY

om, hvor mange Mennesker der var sammenstuvet i denne
usle lille Hytte. Alle var i Bevægelse: nogle talte, andre græd,
og ikke én forholdt sig rolig. Snedkerkonen, der endnu sta-
dig fandt taknemmelige Tilhørere, fortalte atter og atter om,
hvor rystet hun var bleven ved det uventede Syn, og hvor
vidunderlig Forsynet havde frelst hende fra at styrte ned af
Trappen.: En gammel Mand, som var ansat i Fruens Vin-
kælder, beskrev omstændeligt, hvorledes en Bondekone havde
druknet sig i Dammen i den salig Herres Tid. Forvalteren
sendte Folk af Sted efter Politi og Præst og satte Vagt i For-
stuen. Aksjutka gloede, som om Øjnene skulde springe ud
af Hovedet paa hende, op mod Loftshullet, hvor der intet
var at se, og havde saa ondt ved at løsrive sig, at hun rent
glemte at vende tilbage til sin Frue. Agafja Michajlovna, den
afdøde Frues tidligere Kammerjomfru, græd og forlangte Te,
for at hendes Neryver kunde blive beroligede. Bedstemor
Anna lagde det lille Lig paa et Bord og klædte det med sine
øvede Hænder. Kyinderne stod rundt om Akulina og saa
paa hende uden at sige noget. Børnene, der havde trykket
sig op i en Krog, kastede forskræmte Blikke hen paa Moderen
og skreg, saa det var en Ynk at høre paa.

Uden for Hytten havde der ogsaa samlet sig en Mængde
Mennesker, som endnu ikke vidste Besked om, hvad der var
foregaaet. Voksne og Børn stod imellem hinanden med for-
skrækkede Ansigter, saa nysgerrigt op til Vinduerne og gæt-
tede paa, hvad der kunde være i Vejen. En fortalte, at
Snedkeren havde hugget det ene Ben af sin Kone, en anden,
at Vaskerkonen havde faaet Trillinger, og en tredje, at Bage-
rens Kat var bleven gal og havde bidt alle Hyttens Beboere.
Men lidt efter lidt naaede Sandheden ud til dem og
bredte sig hurtigt videre. Den naaede ogsaa Fruens Øren.
Uden nogen som helst Forberedelse fortalte den plumpe Jegor
hende, hvad der var sket, og rystede derved hendes Nerver
saa stærkt, at det varede lang Tid, inden hun forvandt det.

Folk blev roligere. Snedkerkonen, der nu havde fortalt
sin Historie til alle, gjorde Ild paa Selvkogeren og lavede Te,
og da der ikke vankede nogen Indbydelse til de tilstede-
værende, fandt disse det upassende at blive længer og be-
gyndte at fortrække. Mængden var allerede i Færd med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free