Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 123
sprede sig, da det pludselig gik som en Løbeild fra Mund til
Mund: »Fruen kommer! Fruen kommer!« Alle samlede sig
saa igen i og uden for Hytten for at se, hvad hun vilde,
men veg ærbødigt til Side, da hun kom. Fruen, der var bleg
og forgrædt, gik gennem Forstuen og ind i Akulinas Krog.
Alle pressede påa for at komme til at se. En frugtsommelig
Kone blev klemt saa stærkt, at hun skreg, og benyttende sig
af den Forvirring, der opstod, trængte hun sig frem i forreste
Række. Alle vilde se Fruen inde i Akulinas Krog. Paa disse
Mennesker gjorde delte Skue den samme Virkning, som de
bengalske Blus i Slutningen af Fyrværkeriet gør paa Publi-
kum. Ligesom disse Blus lyser vidt ud til alle Sider, saa-
ledes kastede ogsaa Fruens Silke og Kniplinger Glans over
Krogen. Fruen nærmede sig Sengen og greb Akulinas
Haand, men Stakkelen rev den hurtigt til sig. Flere af de
samle Mænd, som stod ved Døren, rystede misbilligende paa
Hovedet, da de saa det.
»Akulina!« sagde Fruen. »Husk, at du har Børn!«
»Javist har jeg Børn, og de er af Sølv alle sammen,« sva-
rede hun hurtigt og tonløst. »Sedler, dem holder jeg ikke.
Jeg sagde ogsaa til Iljitsch, at han ikke skulde tage Sedler.
Og nu har de smurt ham ind med Tjære ... med Tjære og
Sæbe, Frue. Alt det Skurv, der sidder paa ham, det skal
nok gaa af ham nu. Ha ha ha! Hi hi hi! Hu... uh!«
Fruen vendte sig bort og gav Ordre til, at der skulde
sendes Bud efter Lægen og Sennepsplaster. Derpaa forlangte
hun koldt Vand, og da det ikke kom hurtigt nok, gav hun
sig selv til at lede efter det. Men da hun saa fik Øje paa
det døde Barn, begyndte hun at ryste, og alle saa, hvorledes
hun skjulte sit Ansigt i Lommetørklædet og græd. Bedstemor
Anna fik pludselig travlt: hun foldede Barnets smaa Hænder
over Brystet og dækkede det til, vendte Øjnene mod Himlen
og sukkede dybt, for at alle kunde se, hvor godt og kærligt
et Hjerte hun havde. Men Fruen, for hvis Skyld hun gjorde
alt dette, saa det ikke og kunde ikke se det. Hun hulkede,
som om hendes Bryst skulde sprænges, fik et hysterisk
Anfald og maatte føres hjem. »Det er egentlig hendes Skyld,
det hele,« tænkte mange, og saa gik enhver til sit. Akulina
laa stadig og lo og talte vildt. De flyttede hende ind i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
