Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 LEO TOLSTOY
i Halsen paa hende, og hun følte, at hvis hun mødte nogen
undervejs, selv om det var hendes egen Moder, vilde hun
dø af Skræk. Med bankende Hjerte og lukkede Øjne fløj hun
hen ad den kendte Sti, der førte til Hytten.
XIII.
»Er Fruen at faa i Tale, eller er hun gaaet til Hvile?«
spurgte pludselig en dyb Stemme i Nærheden af hende. Ak-
sjutka aabnede Øjnene og saa lige foran sig en Skikkelse,
der forekom hende at rage op over Taget af Hytten. Hun
skreg, gjorde omkring og løb tilbage i vild Flugt. I ét Spring
var hun oppe paa Trappen, og et Øjeblik efter kom hun
styrtende ind i Pigernes Kammer og kastede sig med et gen-
nemtrængende Hvin paa Sengen. Dunjascha, Tanten og Stue-
pigen var lige ved at besvime, og inden de fik Tid til at
komme rigtig til sig selv, hørte de tunge, slæbende Skridt ude
paa Gangen. Dunjascha tabte sit Glas med Voks og løb ind
i Fruens Værelse, Stuepigen skjulte sig under en Kjole, der
hang paa Væggen, og Tanten, som var den mest resolutte,
styrtede hen mod Døren for at holde paa den. Men inden
hun naaede saa vidt, aabnedes Døren, og en høj, bondeklædt
Skikkelse traadte ind. Det var gamle Dutlov, der kom sjok-
kende i sine Bastsko. Uden at lægge Mærke til al den Skræk,
han foraarsagede, tog han sin Hue af, lagde den paa Stolen
ved Siden af sig og trak et Brev frem — et stort Brev med
fem rødbrune Segl. Tanten tog sig med begge Hænder op til
Brystet og stønnede ganske stakaandet af Skræk:
»Nej, hvor du gjorde mig bange, Sjemen! Jeg kan knap
faa Vejret endnu. Jeg troede, min sidste Stund var kommen.«
»Hvorfor banker du ikke paa?« spurgte Stuepigen, idet
hun kom frem fra sit Skjul.
»Du har gjort Fruen ganske forskrækket!« raabte Dun-
jascha ind gennem Døren. »Hvorfor render du og spøger
ude paa Trappen? Du er en rigtig Bonde, det mærker man
straks. «
Dutlov indlod sig ikke påa nogen Undskyldning, men
sagde blot, at han nødvendig maatte tale med Fruen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
