Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 127
»Hende kan du ikke faa i Tåle, hun er syg,« svarede
Dunjascha:
Aksjutka, der mørede sig over al denne Forskrækkelse,
begyndte at fnise paa en højst upassende Maade. Hun be-
gravede Hovedet i Puden for at kvæle Latteren, men det lyk-
kedes hende ikke, skønt Tanten og Dunjascha truede ad hende
for at faa hende til at holde op.
Dutloy, der ikke kunde begribe, hvad der gik af hende,
saa forbavset paa hende, men da han ikke blev klogere deraf,
henvendte han sig atter til Dunjascha.
»Jeg maa tale med Fruen,« sagde han, »det er aldeles
nødvendigt. Du kan blot sige, at der er kommet en Bonde,
som har fundet Brevet med Pengene.«
»Hvilke Penge?« spurgte Dunjascha og tog Brevet. Hun
læste Udskriften og spurgte om, hvordan det var gaaet til, at
han havde fundet det. Efter at have faaet Besked derom
jagede hun den lattermilde Aksjutka ud paa Gangen og gik
selv ind til Fruen. Lidt efter vendte hun tilbage og med-
delte den forbavsede Dutlov, at Herskabet ikke vilde mod-
tage ham.
»Jeg ved intet og vil intet vide,« havde Fruen sagt.
»Hvad er det for en Bonde, og hvad er det for Penge, du
taler om? Jeg vil ingen se. Jeg vil have Ro.«
»Ja, hvad skal jeg saa gøre?« mumlede Dutlov og vendte
og drejede Brevet i sine Hænder. — »Hvad er det, der staar
udenpaa?« spurgte han Dunjascha, der igen læste Udskriften
for ham.
Dutlov blev staaende lidt og ventede, stak saa Brevet
med et Suk ind paa Brystet og beredte sig til at gaa.
»Der bliver vist ikke andet for end at aflevere det til Po-
litiet,« bemærkede han, da han var i Døren. sg
»Vent lidt, saa skal jeg prøve min Lykke endnu en
Gang,« sagde Dunjascha, der opmærksomt havde fulgt Bre-
vets Forsvinden inde paa hans Bryst. »Kom med det!«
Dutlov trak atter Brevet frem, men tøvede med at lægge
det i hendes fremstrakte Haand.
»Husk at sige hende, at det er Sjemen Dutlov, der har
fundet det,« bad han.
»Ja, kom blot med det,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
