Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 129
»Ja, det kan du gøre hjemme! Det er jo dine Penge,«
sagde Dunjascha i en arrig Tone. »Fruen forærer dig dem.«
Dutlov blev staaende med bøjet Hoved og saa spørgende
paa hende. Tanten sløg Hænderne sammen og skreg: »Ih,
du forbarmende! Det kan man rigtignok kalde at have Lyk-
ken med sig!«
Stupigen vilde ikke trø sine egne Øren. »Det er vel
Spøg, Dunjascha, er det ikke?« spurgte hun.
»Spøg? — Nej, det er ramme Alvor; hun sagde, at jeg
skulde give dem til ham,« svarede Dunjascha. — »Naa, tag
saa Pengene og skrup af,« tilføjede hun ude af Stand til at
skjule sin Ærgrelse. »Ja, saadan gaar det, nogle skal altid
være heldige,«
»Femten hundrede Rubler!« raabte Tanten.
»Og mere end det!« sagde Dunjascha. — »Naa, nu har
du da Raad til at tænde et rigtigt Vokslys til Ære for den
hellige Nikolaj,« tilføjede hun i en spodsk Tone. »Men se nu
at komme til dig selv! Hvordan er det du staar?«
Dutlov forstod endelig, at det ikke var Spøg, og be-
gyndte at samle Sedlerne og lægge dem i Konvolutten. Men
hans Hænder rystede, og han saa hele Tiden hen påa de
unge Piger for at overbevise sig om, at de ikke havde ham
til bedste.
»Han er saa glad, at han hverken kan sanse eller samle,«
sagde Dunjascha i en haanlig Tone, der skulde vise hendes
Foragt baade for Bonden og for den Bagatel, han holdt i
Haanden. »Kom med Sedlerne, saa skal jeg putte dem ind
for dig.«
Hun vilde tage dem, men Dutlov trak sin Haand til sig,
krammede dem sammen og pultede dem ned i sin Lomme.
>Naa, er du nu rigtig glad?« spurgte Dunjascha.
»Om jeg er! Ja, jeg ved knap, hvordan ... jeg ved
knap . ..«
Han kunde ikke tale videre for Bevægelse, hans Mund
fortrak sig krampagtigt, og han skyndte sig ud.
Fruen ringede. Dunjascha løb derind.
>»Naa, har du saa givet ham dem?%« spurgte Fruen.
»Ja.«
»Blev han meget glad ?«
Polikuschka, 17
mn are
NT TE RET ENE ]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
