Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 LEO TOLSTOY
»Jeg troede først, at det var et ganske almindeligt Brev,
men saa var der en Soldat, som læste Udskriften og fortalte
mig, at der var Penge i.«
»Naa ja, men kom nu med det.«
»Og sig til hende, at jeg ikke turde tage hjem med det,
men straks skyndte mig herhen for at aflevere det,« vedblev
Dutlov uden at slippe det kostbare Brev,
Dunjascha tog det ud af hans Haand og gik atter ind til
sin Herskerinde.
»Herregud, Dunjascha,« sagde Fruen i en bebrejdende
Tone, »lad mig dog være fri for at høre mere om de Penge.
Aa, Gud! Aa, Gud! Jeg tænker hele Tiden paa det stakkels
lille Barn, og . ..«
»Ja, men Bonden ved ikke, til hvem han skal aflevere
Brevet,« afbrød Dunjascha hende.
Fruen aabnede Konvolutten, kom til at ryste ved Synet
af Sedlerne og faldt i dybe Tanker.
»Aa, de skrækkelige Penge!« sagde hun. »Hvor megen
Ulykke har de ikke gjort!«
»Det er Dutlov, der har fundet dem, naadige Frue, Kan
han gaa, eller vil De tale med ham førstt: — Er de der
alle %«
»Nej, jeg vil hverken eje eller have disse Penge! Det
gyser i mig, blot jeg ser dem. — Sig til ham, al han |
kan beholde dem, hvis han vil,« sagde Fruen pludseligt og
stak Haanden med Brevet ud mod Dunjascha. »Ja, lad ham
beholde dem og gøre med dem, hvad han lyster.«
»Der er over femten hundrede Rubler,« bemærkede Dun-
jascha smilende og i en Tone, som om hun talte til et lille
Barn.
»»Har du ikke forstaaet mig!« sagde Fruen utaalmodigt.
»Naa, gaa nu! Skynd dig!«
Dunjascha gik atter ind i Pigernes Kammer.
»De var der vel alle,« sagde Dutlov.
»Ja, tæl selv efter,« svarede hun. »Fruen har sagt, at jeg
skulde give dig dem.«
Dutlov puttede sin Hue ind under Armen, bøjede Hove-
det og tog Sedlerne ud en for en. Han troede, at det var
Fruens Mening, at han skulde tælle dem for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
