Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 LEO TOLSTOY
noget, der rørte sig. Det var Katten. Den sprang blødt ned
påa Gulvet og begyndte at miave henne ved Døren. Dutlov
stod op og aabnede Vinduet: udenfor var der mørkt og sølet.
Han gik paa de bare Fødder ud i Gaarden til Hestene. Det
var tydeligt, at Fanden ogsaa havde været paa Spil her.
Hoppen, som stod inde under Halvtaget, havde faaet sit ene
Forben ind i Grimen og ventede nu paa sin Herre med
krummet Hals og Hovedet bagud, og Føllet laa og væltede sig
paa Møddingen. Dutlov befriede Hoppen, gav den Foder, ja-
gede Føllet hen til Moderen og gik saa ind igen.
Gamle Nastasja var imidlertid staaet op og havde tændt
Lysespaanen. »Væk Drengene! Jeg kører ind til Byen!« sagde
hendes Mand kort, og efter at have sat et tændt Vokslys foran
Helgenbillederne dukkede han ned i Kælderen. Da han kom
op igen, brændte der Lys ikke alene hos ham, men ogsaa
hos Naboerne. Begge hans Sønner var allerede ude i Gaarden.
Den ældste, Ignat, gjorde den ene Teljega i Stand, og den
yngste smurte Hjulene paa den anden. Svigerdøtrene var
ogsaa oppe og gik og syslede i Huset. Iljas Hustru hylede
ikke mere, men sad vasket og paaklædt, med et Tørklæde
over Hovedet, ventende paa at komme af Sted for at sige det
sidste Farvel til sin Mand.
Gamle Dutlov saa endnu mere mørk og barsk ud end
ellers. Uden at sige et Ord til nogen trak han sin bedste
Kaftan paa, ombæltede sig og gik med alle Polikejs Penge hen
til Jegor Michajlitsch.
»Naa, skynd dig!« raabte han til sin yngste Søn, der stod
og smurte det ene Forhjul. »Jeg kommer igen om lidt, og
saa skal du være færdig.«
Forvalteren var allerede oppe og drak sin Te. Han skulde
selv ind til Byen for at aflevere Rekrutterne.
»Hvad vil du?« spurgte han.
»Jeg vilde gerne købe Ilja fri. Gør mig den Tjeneste at
sige mig, hvorledes jeg skal bære mig ad dermed. I sagde
forleden, at I havde en Stedfortræder til mig.«
»Har du nu ogsaa overvejet Sagen nøje?«
»Ja, jeg har, Jegor Michajlitsch,« svarede Dutlov uden at
betænke sig. »Han er jo min Brodersøn, og det gør mig ondt
for ham. De har desuden gjort Ulykke nok, de Penge; jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
