Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 139
vil ikke beholde dem. Aa, vær saa naadig at vejlede mig,«
tilføjede han ydmygt og bukkede dybt.
Jegor spidsede Læberne og satte sit mest dybsindige Ansigt
op. Efter at have overvejet Sagen grundigt skrev han to Breve,
gav Dutloy det ene og fortalte ham, hvad han havde at gøre,
naar han kom ind til Byen.
Da Dutlov kom hjem, var Aksinia allerede kørt med Ignat,
og den anden Teljega ventede paa ham uden for Hytten. Han
[rak et Ris ud af Gærdet, satle sig op og pidskede saa kraftigt
løs paa Hesten, at Sveden haglede den ned ad Siderne, men
han drejede Hovedet bort for ikke at faa Medlidenhed med
den. Han håvde hele Tiden en Forudfølelse af, at han vilde
komme for sent til at redde Ilja, og at han saa skulde blive
siddende med disse forbandede Penge.
Men Dutlov kom alligevel til rette Tid. Han traf ganske
rigligt Kommissionæren, som Jegor havde givet ham Brev til,
og han havde endnu en Stedfortræder i Behold. Kommis-
sionæren vilde have 400 Rubler for Fyren, skønt han hidtil
ikke havde faaet højere Bud paa ham end 300, men det vilde
Dutuov ikke indlade sig paa. >»Jeg giver 3251I« sagde han
resolut og stak Haanden frem, men den anden forlangte 400
som før og trak sin tilbage.
»Naa, saa du vil ikke for 325?« spurgte Dutlov, idet han
greb Kommissionærens højre Haand med sin venstre og truede
med at give ham Haandslag paa Købet. »Jo, det vil du nok!
— Ja, saa slaar vi til!« raabte han pludseligt og klaskede ham
uventet i Haanden, — »Naa, du vil ikke? Godt! Jeg er ogsaa
villig til at gaa op til 350. Skriv saa Kvitteringen og kom
med ham. — Jeg giver to Tirubelsedler paa Haanden,« til-
føjede han og trak Pungen frem.
Skønt Kommissionæren ikke trak sin Haand tilbage, syntes
han dog endnu ikke at kunne bestemme sig. Han forlangte,
at Dutlov skulde give Stedfortræderen Drikkepenge og Trak-
temente.
»Naa, vær nu ikke urimelig!« sagde Dutlov, som atter
mødte med sin Haand, — »Livet er kort, lad os føre os vel
op, medens vi er her,« tilføjede han i en saa belærende og
overbevisende Tone, at den anden slog til.
De gik saa begge ind til Stedfortræderen, som laa og sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
