Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 LEO TOLSTOY
Gaarsaftenens Rus ud, tog ham i Øjesyn og begav sig derpaa
i Forening hen til Rekrutkommissionen. Stedfortræderen lod
til at være i udmærket Humør, han for)angte Rom for at blive
af med Tømmermændene, og da han havde faaet sit Ønske
opfyldt, blev han endnu mere kry og begyndte først at blive
betænkelig, da han kom uden for Salen, hvor Kommissionen
var samlet. De stod længe og ventede ude i Forstuen uden
"at kunne komme ind, og Dutlov havde allerede opgivet alt
Haab om at faa Foretræde, da han pludselig fik Øje paa
Jegor Michajlitsch. Han hægtede sig øjeblikkelig fast i ham
og bad ham om at hjælpe sig. Jegor viste sig yderst naadig
overfor ham og hjalp ham virkelig ogsaa saa godt, at det
endelig, langt ud paa Eftermiddagen, lykkedes ham at
komme ind. Stedfortræderen blev klædt af, undersøgt, klippet
iklædt og puffet udenfor, og faa Minutter efter havde Dutlov
betalt sine Penge og faaet Kvitiering for dem.
Saa snart Forretningen var afgjort, skyndte han sig hen
til Købmanden, hvor Rekrutterne fra Pokrovskoje var tagne
ind. Ilja og Aksinia sad i en Krog af Køkkenet og talte sammen,
men da de fik Øje paa ham, tav de og såa paa ham med
sky og uvillige Blikke. Dutlov tog Kvitteringen frem og kaldte
Ignat og I[ljas Moder ind fra Gaarden.
»Iljuschka!« sagde han og gik hen mod sin Brodersøn
med et alvorligt Ansigt. »Det var et slemt Ord, du lod falde
i Forgaars Aftes! — Tror du da ikke, at jeg har Medlidenhed
med dig? Jeg har aldrig glemt, at din Fader betroede dig
til mig, og havde det staaet i min Magt, var du aldrig bleven
taget til Rekrut. Men nu er Lykken uventet kommen til
mig, og jeg har ikke betænkt mig paa at hjælpe dig. Se, her
er Papiret, der giver dig din Frihed,« tilføjede han, idet han
lagde Kvitteringen paa Bordet og udfoldede den med sine
gamle, stive Fingre.
Imidlertid var Bønderne fra Pokrovskoje, Købmands-
karlene og flere andre, som stod ude i Gaarden, komne til.
Alle stod uden at sige et Ord og hørte andægtigt paa den
gamles højtidelige Tale.
»Naa, tag saa Kvitteringen! Jeg har givet 400 Rubler for
den!« sagde Dutlov. »Nu har du vel ikke noget at bebrejde
din Farbror.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
