Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 LEO TOLSTOY
op, og lod ham saa gaa efter først at have foræret ham en
Skjorte og en blank Sølvrubel.
»Det er ham, der har gjort et Menneske ud af mig,«
plejede Maksimov gerne at sige, naar Talen faldt paa Shdanov,
og ved disse Ord lyste den brave Fyrværkers Øjne altid af
Taknemmelighed.
Ingen kunde være nøjagtigere i Tjenesten eller kende den
bedre end Shdanov, men han var altfor uanselig og beskeden
til, at man kunde gøre ham til Underofficer, skønt havde tjent
i 25 Aar og deraf de sidste 15 som Bombarder. Den gamle
Soldats eneste Glæde og Lidenskab var Sangen. Selv kunde
han ikke synge, men naar de unge Rekrutter sang, stod han
ofte i deres Midte med Hænderne i sine Kappelommer og gav
sin Sympati til Kende ved at misse med Øjnene, slaa Takt
med Hoyedet og trække Mundvigene op og ned under Skæg-
get paa en højst udtryksfuld Maade. Hans kridhvide Haar,
sorte. sværtede Overskæg og rynkede vejrbidte Ansigt gav
ham ved første Øjekast noget strengt og barskt, men saa man
ham ind i hans store, runde Øjne, især naar de smilede —
med Munden smilede han aldrig — blev man slaaet af det
blide og næsten barnlige Udtryk i dem.
TIT,
»Ak ve, ak ve! Jeg har glemt min Pibe! Hør ved I
hvad, Kammerater, det er forbandet kedeligt!« gentog Ve-
lentschuk.
»Du skulde ryge dig en Segar, min rare Ven,« sagde
Tschikin, idet han blinkede med Øjnene og satte Munden op
til en Grimasse. Jeg ryger altid Segarer hjemme; det smager
saa øndigt.«
De andre var naturligvis lige ved at revne af Latter.
»Naa, saa du har glemt dit Pibetøj,« bemærkede Maksi-
mov, der ikke deltog i Latteren, overlegent og fornemt, me-
dens han bankede Piben ud mød sin venstre Haand. »Men
hvor var du egentlig henne, Velentschuk, da vi tog afsted ?«
Velentschuk vendte sig halvt om imod ham og førte
Haanden op mod Huen, men sænkede den igen.
»Du maa vist ikke have sovet Rusen ud fra i Gaar Aftes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
