Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 163
der før laa paa Hovedtrappen, nu ligger paa Køkkentrappen,
og for det andet, fordi jeg føler, at jeg hver Dag synker: dy-
bere og dybere i min egen Agtelse. Kort sagt, jeg egner mig
ikke til Tjenesten her; jeg holder ikke af Faren — jeg er
ikke tapper!«
Skønt denne uventede Tilstaaelse i allerhøjeste Grad for-
bavsede mig, modsagde jeg ham dog ikke, hvad han sikkert
ønskede. Jeg ventede nemlig, at han senere vilde modificere
sine Ord, saaledes som det saa ofte gaar i lignende Tilfælde.
»De maa vide, at jeg i Dag for første Gang i mit Liv
skal i Ilden,« vedblev han, »og De kan ikke forestille Dem,
hvorledes jeg var til Mode i Gaar. Da Oversergenten bragte
mig Befalingen om, at mit Kompagni skulde med, blev jeg
bleg som et Lig og kunde ikke sige et Ord for Sindsbevægelse.
Og De skulde blot vide, hvorledes jeg har tilbragt Natten!
Hvis det er sandt, at man kan faa graa Haar i Hovedet af
Frygt og Rædsel, saa maa jeg være fuldstændig hvidhaaret
nu, for ikke en dødsdømt kan have lidt mere, end jeg har
lidt i Nat. — I Dag er jeg noget roligere, men det banker
dog saa heftigt her inde,« sagde han, idet han lagde Haanden
paa sit Bryst, »at jeg knap kan trække Vejret. Og det latter-
ligste er, at skønt jeg føler, at vi her staar foran et skrække-
ligt Drama, såa sidder jeg dog ganske roligt og spiser Banke-
kød med Løg og bilder mig ind, at vi har det rigtig hygge-
ligt. — Faar vi snart den Vin, Nikolajev% tilføjede han
gabende.
»Nu kommer der én, Brødre!« lød det ængsteligt inde
mellem Soldaterne, og alles Øjne rettedes hen mød den for-
reste Skov.
Langt borte hævede sig en hvid Røgsky, der blev større
og større og bares frem af Vinden. Og i samme Nu som det
gik op for mig, at denne Røg kom fra en af Fjendens Ka-
noner, fik alt, hvad jeg saa i dette Øjeblik: Geværpyramiderne,
den blaa Luft, de grønne Lavetter og Nikolajevs solbrændte,
skæggede Ansigt, en forunderlig højtidelig Karakter, fremkaldt
ved den lynsnare Tanke om, at Kuglen, der allerede tydeligt
saas i Luften og nu fløj højt oppe i Rummet, maaske kunde
være rettet lige imod mit Bryst.
»Hvor har De faaet Vin fra?« spurgte jeg Bolchov i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
