Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 165
Øksehuggene gjaldede, og kun naar en Kugle hvislede oppe i
Luften, holdt de pludselig op. >»Dæk jer! Dæk jer!« lød det
saa fra alle Kanter, medens Folkenes Øjne fulgte Projektilet,
der rikochetterede hen over Træstubbe, Baal og knudrede
Grene.
Taagen lettede. Som flygtige hvide Skyer hævede den
sig op i den mørkeblaa Luft og forsvandt. Solstraalerne ka-
stede Blink paa Bajonetternes Staal, spillede hen over Kano-
nernes blanke Malm og drak Rimens hvide Fnug, der tin-
drede i Græsset og paa Buske og Træer. Oppe i Luften
blandede Morgenfrostens friske Kølighed sig med Foraars-
solens Varme, og som et broget Tæppe med tusinde Skygger
og Farver, der dannede en stærk Kontrast til Skovstiens sorte
Muld, laa Løvets visne Dække inde under de høje Træer.
Ude i Skyttekæden blev Bevægelserne livligere, og de
smaa hvide Røgskyer baade hos os og ovre hos Fjenden blev
hyppigere. Dragoner med vajende Smaafaner paa deres Lan-
ser red op i Fjendens Flanke, ud fra Skoven kom Fodfolket
marscherende kompagnivis og under lystig Sang, og Vogne
belæssede med Træstammer og vældige Grene rullede forbi
os og kørte op i en lang Række bagude. Generalen kom ri-
dende hen til mig og sagde, at jeg om lidt kunde trække mig
tilbage. Men her var heller ikke rart at være, for Fjenden
havde sat sig fast i nogle Buske i Forlængelse af vor venstre
Flanke, hvorfra han generede os stærkt med sin Ild. Den
ene Kugle efter den anden summede og hvislede forbi Ørene
af os og klaskede ned paa Lavetter og Kanoner, heldigvis
uden at saare nogen af Mandskabet. Fodfolket, der laa bag-
ved os, fik travlt, traadte i en Fart til Gevær, formerede
Kæde og besvarede Fjendens Ild. Ovre fra Buskene blev
Skydningen endnu liyligere, og Kuglerne fløj nu om os i
tætte Sværme.
Mine Årtillerister havde ligesaa stor Respekt for Gevær-
kuglerne, som Infanteristerne for lidt siden havde haft for
Granaterne. Tschikin rev nok Vittigheder af sig, naar Kug-
lerne peb ham om Ørene, men hans Ansigt var dog ikke fuldt
saa fornøjet som ellers. Om en af Kuglerne, der susede hen
over Hovedet paa os, sagde han: »Se, hvor du har travlt, min
rare Ven!« en anden, der meldte sig med en gemytlig Brum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
