Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 LEO TOLSTOY.
men, kaldte han »Bien«, og en tredje, som fløj forbi os med
et langtrukkent, klagende Hvin, døbte han med Navnet »Tude-
kælling«, hvilket vakte almindelig Munterhed.
Den lille Rekrut, der aldrig havde været med til de Løjer
før, dukkede sig og trak Hovedet ned mellem Skuldrene, hver
Gang der kom en Kugle, og de andre io saa af ham og
spurgte ham, om han kendte den, siden han bukkede saa
høfligt for den. Selv Velentschuk, der ellers var saa rolig og
koldblodig i Faren, syntes i Dag slet ikke i sit Es og brum-
mede over, at vi ikke sendte dem inde i Buskene et Par Kar-
dætsker. »Hvorfor skal han have Lov til at gøre os Fortræd,
uden at vi svarer ham?« hørte jeg ham sige. »Hvis vi drej-
ede Kanonerne og gav ham en lille Hilsen, skulde vi snart
faa Munden stoppet paa ham.«
Jeg fandt selv, at han havde Ret, og befalede, at der
skulde lades med Kardætsker.
»En Kardætsk!« raabte Antonov og løb med Viskeren
i Haanden hen til Mundingen af Kanonen.
I det samme hørte jeg pludseligt lige bagved mig Lyden
af en Kugle, der smækkede i noget blødt. »Ak ve,« tænkte
jeg med Sorg, »den har ramt en af Folkene!« men jeg turde
ikke vende mig om af Frygt for, at min Forudfølelse skulde
blive til Vished. Saa hørte jeg et tungt Fald og en ynkelig,
hjerteskærende Stønnen. »Hjælp mig! Hjælp!« sagde en svag
og skælvende Røst, og hvor forandret den end lød, genkendte
jeg dog straks Velentschuks Stemme. Jeg vendte mig om:
han laa baglæns mellem Forstillingen og Kanonen, og et Par
Alen fra ham laa hans Tornyster, som han havde mistet i
Faldet. Hans Pande var badet i Blod, der i en bred rød
Strøm randt ned over hans højre Øje og Kind. Saaret havde
han faaet i Underlivet, men det blødte næsten slet ikke, Pan-
den havde han derimod slaaet i Faldet mod en Træstub.
Alt dette fik jeg dog først langt senere at vide, I det første
Øjeblik saa jeg kun en ubestemmelig Masse, der — saaledes
forekom det mig — svømmede i Blod.
Ingen af Folkene sagde et Ord, og kun. Antonov gav
en brummende Lyd fra sig, men jeg kunde se påa dem, at
deres Sind var opfyldt af Tanken om Døden. Alle Mand
hængte i, Kanonen var ladt i et Nu, og naar jeg undtager,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
