- Project Runeberg -  Fader og Søn /
169

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DA VI RYDDEDE SKOVEN 169

»Jo — jeg vilde følges med Velentschuk.«

»Naa, saa det vilde du. Nej, du bliver her — din
Dumrian!«

Han saa forbavset paa mig, gjorde langsomt omkring,
satte Huen paa og drev saa hen til sin Kanon.

Det var en Dag, vi havde Ære af. Kosakkerne havde
gjort et raskt Angreb og taget to døde Tatarer til Fange, Fod-
folket havde hævdet Stillingen og dog kun mistet tre Mand,
og Artilleriet, der havde beskudt Fjenden med stor Virkning,
var selv sluppet med Tabet af en eneste saaret. Og saa var
det oven i Købet lykkedes os at forsyne os med Brændsel
for hele Resten af Vinteren og at rydde Skoven i en Fjerding-
vejs Bredde og Længde. Der, hvor Træernes ranke Stammer
endnu for et Par Timer siden frydede Øjet, var der nu en
stor aaben Plads fuld af rygende Baal, mellem hvilke Fod-
folk og Rytteri trak sig tilbage til Lejren. Skønt Fjenden ved- .
blev at overdænge os med Artilleri- og Geværild, lige til vi
naaede Floden, som vi havde passeret om Morgenen, foregik
Tilbagetoget dog med den største Ro og Orden

Jeg begyndte allerede at glæde mig til den dejlige Middags-
mad, der ventede mig i Lejren, da der kom Befaling til, at
en Bataillon og mine to Kanoner skulde blive til næste Mor-
gen paa denne Side af Floden for at dække Retræten. Saa
maatte vi gøre Holdt, medens de andre drog os syngende
og larmende forbi. I alle de forbidragendes Ansigter læste
jeg kun Glæde og Henrykkelse over, at Faren var overstaaet
og det nu gik hjemad, men vi, der skulde blive tilbage, saa
alt andet end fornøjede ud over saa pludseligt at være bleven
narrede for at komme hjem.

IX.

Medens vi Artillerister endnu gik om vore Kanoner og
Heste, havde Fodfolket allerede sat Geværerne sammen, tændt
Baal og bygget sig Hytter af Grene og Straa.

Mørket begyndte at falde paa; hen over Himlen gled

22
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free