Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 LEO TOLSTOY
store graahvide Skyer, og Taagen, der havde fortættet sig til
en kold og fin Støvregn, vædede Jorden og gennemblødte
Soldaternes Kapper. Horisonten indsnævredes, og sorte Skyg-
ger sænkede sig ned over vore Hoveder. Trætheden, den
Spænding, jeg havde været i, Fugtigheden, som jeg følte gen-
nem Støvlerne og ind under Halsbindet, og endelig min
knurrende Mave, satte mig i en trist og tung Sindsstemning.
Jeg kunde ikke faa den stakkels Velentschuk ud af mit
Hoved, og alle mine Tanker drejede sig om det beskedne og
retskafne Liv, der havde faaet saa pludselig en Afslutning.
Hvor rolig og fattet havde han ikke været, da han beredle
sig paa at drage bort! Men han havde ogsaa levet for rent
og ærligt, til at hans enfoldige Tro paa det evige Liv efter
dette kunde vakle i det afgørende Øjeblik.
»Deres Velbaarenhed!« sagde Nikolajev, der kom hen til
mig, medens jeg stod ene i Mørket med mine bedrøvelige
Tanker. »Kaptejnen spørger, om De ikke har Lyst til at drikke
en Kop Te med ham.«
Medens jeg fulgte i Hælene paa Nikolajev, der manøvre-
rede behændigt mellem Geværpyramider og flammende Baal,
tænkte jeg med Velbehag paa, at der om lidt ventede mig en
Drik varm The og en hyggelig Passiar, som sikkert vilde jage
mine mørke Tanker paa Flugt, »Naa, fandt du ham saa ?«
hørte jeg Bolchov spørge inde fra.Hyltten, gennem hvis aabne
Dør en venlig Ild lyste mig i Møde.
»Ja, her er han, Deres Velbaarenhed!« svarede Nikolajev
med Haanden til Huen.
Inde i Hytten sad Bolchov paa sin Kappe uden Hue og
med opknappet Frakke. Ved Siden af ham stod en dampende
Samovar, og foran ham en Tromme med en hel Opdækning
af kolde Spiser. Midt i Hytten havde Nikolajev plantet to
Bajonetter, der tjente som Lysestager. »Naa er her ikke
hyggeligt?« sagde Kaptejnen venligt og saa sig med Stolthed
om til alle Sider. Øg han havde Ret; her var virkelig saa
hyggeligt, at jeg efter at have drukket min varme Te glemte
ikke alene Fugtigheden og Mørket udenfor, men ogsaa den
stakkels Velentschuk.
Vi var langt inde i en Passiar om vore fælles Bekendte i
Moskva, da Bolchov under en af disse Pavser, der kan ind-
Fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
