Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 LEO TOLSTOY
i Munden. De andre Folk havde allerede lagt sig til at sove
og snorkede omkring et vældigt Baal henne bag Forstillin-
gerne. I Flammernes Skær kunde jeg skelne hver enkelt af
deres Skikkelser, og blandt disse opdagede jeg ogsaa Rekrut-
ten. Han laa og sov paa Maven med Hovedet lige op mod
Ilden. — Da jeg nærmede mig det forreste Baal, rykkede
Antonov lidt til Siden, for at jeg kunde faa Plads, og jeg satte
mig saa mellem ham og Tschikin og tændte en Cigaret.
Rundt omkring mig hørte jeg en regelmæssig, langtrukken
Snorken, Grenenes Bragen og Knitren i Ilden og Folkenes
hviskende Tale, afbrudt nu og da af den klirrende Lyd af
Bajonetter. Baalene kastede en Lyskreds hen øver de mørke
Skikkelser, der var lejrede om dem, og ved et af de nærmeste
skelnede jeg i Flammeskæret nogle nøgne Soldater, som stod
og tørrede deres Skjorter over selve Ilden. Mange af Folkene
sov endnu ikke, men gik frem og tilbage paa en og samme
Plet trampende i Jorden for at holde Varmen. Intetsteds
hørte jeg højrøstet Tale eller Latter; det var, som om enhver
følte Nattens højtidelige Tavshed og frygtede for at bryde
den rolige Harmoni.
Da jeg sagde et Par Ord til Shdanov, mærkede jeg, at
min Stemme lød anderledes end ellers, og det forekom mig
ogsaa, at baade hans og de andres Ansigter havde et højtide-
ligt og mørkt Udtryk. Ingen af Folkene nævnede Velentschuk
med et Ord, men jeg er vis paa, at de alle sad og tænkte paa
ham. Tschikin fortalte Historier som ellers, men de var
noget matte, og de andre hørte heller ikke synderlig opmærk-
somt til.
Maksimov kom hen til os og satte sig mellem mig og
Tschikin; denne rykkede lidt til Siden, hørte op med at for-
tælle og gav sig til at patte paa sin Pibe.
»Fodfolket havde Bud hernede efter Brændevin,« sagde
Maksimov, da han havde siddet lidt. »Underofficeren, der
førte Mandskabet, sagde, at han havde set ham.«
»Var han levende endnu?« spurgte Antonov.
»Nej, han var død.«
Den lille Rekrut løftede sit Kyllingehoved med den røde
Hue op over Ilden, saa et Øjeblik opmærksomt paa Maksimov
og mig og svøbte sig saa ind i sin Kappe og sov videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
