Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vardsstad. De var paa don Tid de eneste Bonder i Isfjorden,
som var Landnamsiruend.
Hver Sommer red Thorbjorn ti! Tings; han var en stor
Hövding, it t st or og havde mange Frsendei. Paa den Tid boede Gest
Oddleivsson paa Hage paa Hardastrand; han varen meget vis Mand,
fremsynt og vennesrel og raadede over mange Maend.
Samme Sommer, som Haavard og Olav flyttede hjemmefra,
red Thorbjorn til Tings og beilede til Gest Oddleivssons Soster.
Gest var sen om at gaa ind paa dette Giftermaal, han likte ikke
Thorbjorn for hans Ubillighed og Övermod, ?agde han; men da nu
mange Maend understattede ham, saa gik Gest ind paa det paa
det Vilkaar, at Thorbjorn med Haandslag skulde love at holdc
op med sin ubillige Fremfaerd, lade hver Mand beholde sit og holde
Lov og Ret; — dersom han brod sit Ord, skulde Gest have Ret
til at bryde Giftermaalet og gjore Skilsmisse. Thorbjorn gik ind
paa det, og Kjobet blev afgjort paa det Vilkaar; kort Tid efter
stod Brylluppet paa Hardastrand.
Da disse Tidender spurgtes i Isfjord, lod Sigrid og hendes
Fra;nde, Thoralv paa Lonsore, tilkalde Bonder, som verdsatte alt
det Gods, hun havde paa Laugabol, og dereftcr drog hun til Thoralv.
Da nu Thorbjorn kom hjem og horte, at Sigrid var borte, blev han
fry gt el ig vred og lovede de Bonder, som havde hjulpet hende, at
de nok skuldekomme til at undgjaelde for det; han folte sig endnu
méegtigere ved sit nye Svogerskab og blev haardere end
nogen-sinde.
Den Sommer var Haavard Bondes Kva_‘g meget uroligt, og en
Morgen tidlig, da hans Smalemand kom hjem, og Olav spurgte,
hvorledes det stod til, svarte Smalemanden: »Det staar slig til, at jeg
mangler en Ma>ngde Faar, og jeg kan ikke baade lede efter dem,
som er borte, og passe paa dem, jeg har fundet.« »Det skal du
ikke bryde dig om, Kamerat,« sagde Olav; »pas paa dem, du har,
du, saa skal nok jeg lede efter dem, som mangler.« ,
Olav var dengang atten Vintre gammel og var en ualmindelig
dygtig Kar, stor og sterk og vakker. Han tog nu sin 0kse i
Haanden og gik udover langs Fjorden, til han kom til Lonsore;
der saa han, at alle Faarene var satte i Land. Han gik op til
Gaar-den og bankede paa; det var tidlig om Morgenen, Sigrid kom
til Doren og hilste venlig paa Olav; og Olav hilste igjen. Da
de havde snakket sammen en Stund, sagde Sigrid: »Der kommer
et Skib fra den anden Side af Fjorden, det er Thorbjorn og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
