Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fraende Vak; jeg ser, deresYaaben ligger fremme i Stavnen; nu har
han enten gjort Ondt eller ogsaa har han Ondt i Sinde. Jeg vil
ikke, at du og Thorbjorn skal modes; laenge har det vaeret smaat
med Venskabet, og det er vist ikke blevet bedre, siden du var med
og vaerdsatte mit Gods i Laugabol.« »Ikke er jeg raed Thorbjorn,
saalaenge jeg ikke har gjort ham noget,« sagde Olav, »heller ikke
skal jeg lobe langt for ham alene.« »Det er kjaekt sagt,« sagde
Sigrid; »du er ikke mere end atten Vintre gammel, og dog vil du ikke
flygte for en Mand som Thorbjorn, der kan maale sig med hvem
det skal vaere; husk lian har et Sverd, som aldrig stanser i Hugget.«
»Jeg har intet Erende til Thorbjorn,« sagde Olav, »og vil ikke soge
dem op, men dersom vi traefifes, skal du nok faa hore om en
man-dig Daad, hvis det traenges.« Sigrid svarte, at det vilde hun ikke
faa at hore; Olav sprang op og bad hende leve vel, og hun bad
ham fare vel.
Han gik da ned paa Tangen, hvor Kvaeget var. Thorbjorn og
\rak var netop komne taet under Land der. Olav gik ned, tog imod
Skibet og trak det op med Maendene. Thorbjorn hilste venlig
paa ham, og Olav hilste igjen og spurgte, hvor han agtede sig
hen. Thorbjorn svarte, at han sogte sin Soster Thordis, og saa
kunde de jo folges. »Det kan ikke lade sig gjore,« sagde Olav,
»for jeg maa nu drive mine Sauer hjem; hvis du ogsaa gav dig af
med det, Thorbjorn, saa vilde Sauedriverne vokse i Anseelse her i
Isfjorden.« »Det aenser jeg ikke,« svarte Thorbjorn. I Fjasren
stod en stor Tommerstabel, og ovenpaa laa der en Baadshage
med den ene Ende afbrukken. Den tog Olav op og drev Faarene
foran sig. De gik nu alle i Folge; Thorbjorn gik og talte med Olav
og var meget munter. Olav merkede, at de hele Tiden vilde gaa
bag ham, men han varede sig for det og holdt dem paa Siden af
sig til Bakkerne, hvor de skulde skilles. Da vendte Thorbjorn
sig og sagde: »Ikke behover vi at udsaette, hvad vi har taenkt paa,
Vak. Nu skjonte Olav, hvad de vilde, og gik op i Bakken; men
de angreb ham nedenfra. Han vergede sig med Baadshagen, men
Thorbjorn hug haardt og tidt til med Sverdet Gunloge og klovede
Baadshagen som Kvanner; dog fik de store Hug, saalaenge der var
noget igjen af den; men da den var aldeles ophuggen, tog Olav sin
Okse og vergede sig saa godt, at det en Stund tyktes dem uvist,
hvorledes det skulde ende. Alle blev saarede. Thordis, Thorbiorns
Soster, gik ud den Morgen, de sloges; hun horte Hugger.e, men
kunde ingenting se. Hun sendte da sin Skosvend ud for at skaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
