Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa, om der fandtes en Mand, som var Kar for at komme hen
til Ilden. Grette sagde ikke stort, mente bare, at der havde vel
vaeret Maend, som kunde have klaret saapas. Kjobmasndene sagde,
at det var de lidet hjulpne med, naar der ikke var nogen nu, som
kunde hja;lpe dem. »Eller kanske du traster dig til det, Grette?»
sagde de. »Du gaar for at vasre den gja;veste Islaending, og nu ved
du, hvad det gjailder for os.« »Ikke holder jeg det for noget
Storverk at naa Ilden,« sagde Grette, »men jeg ved ikke, om I vil lonne
mig efter Fortjeneste, om jeg gjor det.« »Hvorfor holder du os
for slige Uslinger?« sagde de. »Jeg kan jo sagtens forsoge,« sagde
han, »naar det er jer saameget om at gjore; men min Hu siger mig,
at jeg ikke vil hoste Lykke af den Reise.«
Dermed kastede han Ktederne af sig og lagede sig istand til
Sv0mningen, tog paa sig en Kappe og Vadmelsbrog; Kappen
kil-trede han op om sig, slog et Basttaug om Livet, tog med sig et
Kar og sprang overbord; saa svommede han tvers over Sundet og
gik iland paa den anden Side. Der saa han et Hus og horte
Stem-mer og megen Stoi indenfor. Det var Islaendinger, som var derinde,
Sonner af Thore Skeggesson paa Gard i Adeldal og deres Masnd.
De var tolv Stykker og sad nu og drak. Grette gik ind i Huset,
skjont han vidste ikke, hvem det var, som var inde. Kappen var
ganske stiv, med det samme han gik iland; han saa fael og stor ud som
et Trold. Folkene i Huset blev forfaerdede, da de saa ham, ogtamkte,
det var en Uvaette, som kom over dem. De slog til ham, med alt,
hvad de kunde faa fat i, men Grette stodte dem fra sig med
Ar-mene; nogle brugte braendende Vedtraeer, saa Gnisterne fog omkring
i Huset. Men alligevel slap Grette bort, og Ilden havde han med
sig til sine Staldbrodre. De priste hans Faerd og hans Mod og
sagde, at hans Mage fandtes ikke. Saa led Natten, og de tyktes
vel hjulpne, nu de havde faaet Ild.
Naeste Morgen var det godt Veir, Kjobmaendene vaagnede tidlig
og lagede sig til at reise; de blev enige om at reise over og.traeffe
dem, som havde raadet for Ilden; men da de kom over Sundet,
fandt de ingen Skaale, men bare en stor Askehaug med en Masse
Menneskeben i. De spurgte Grette, om det var ham, som havde
voldt denne Ulykke, og sagde, det var en stor Misgjerning. Grette
sagde, at nu gik det, som han havde spaaet, at de vilde lonne ham
ilde, og daarlige Karle skulde man aldrig hjaslpe.
Hvor de kom hen, fortalte Kjobmaendene, at Grette havde
brasndt disse Marnd inde, og snart spurgtes det ogsaa, at det havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
