Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vaeret Thoressonnerne med deres Falgesvende. Saa jog de Grette
bort og vilde ikke have ham med sig lasngere, og han blev nu saa
ilde seet, at na;sten ingen vilde tage vel imod ham.
Grette för til Kongen og fortalte ham alt, saaledes som det
var gaaet til. Kongen gav ham Lov til at b it re Jernbyrd, forat
han kunde se, om han var uskyldig. Dette vilde Grette saare gjerne
og fastede nu til den Dag, Jernbyrden skulde finde Sted. Da gik
Kongen til Kirke og Biskoppen og en Maengde Mennesker; thi der
var mange, der lystede at se Grette, sligt Ord som der stod af
ham.
Da Grette gik opover Kirkegulvet, sprang der en halvvoksen
Gut frem for ham og sagde: »Underligt staar det til i dette Land,
hvor Folk kalder sig Kristne; Ildgjerningsmaend, Ransmamd ogTyve
kan fare i Fred, naar de bare renser sig. Her staar nu en
Udaads-mand, som aabenbart har gjort store Ugjerninger og braendt
sages-lose Maend inde, og saa skal han have Lov til at bsere sig fri; det
er en stor Uskik.« Gutten för ind paa Grette, pegte Fingre, skar
Ansigter, skjaeldte ham ud for et Halvtrold og mange andre vonde
Ting. Sinnet för paa Grette, saa han kunde ikke styre sig; han
klemte til Gutten under 0ret, saa han faldt i Uvit; nogle siger, han
dode paa Flekken. Men in^en kunde sige, hvor denne Gutten kom
fra, eller hvad der blev af ham, og mange troede, det var en ond
Aand, udsendt til Grettes Fortracd. Nu blev der stort Gny i Kirken,
og det meldtes Kongen, at den, som skulde baere Jernbyrd, var
kommen i Slagsmaal. Kongen kom da til og saa, hvad der var
paafasrde. »Du har ikke Lykken med dig, Grette,« sagde han; »nu
kan der ikke blive noget af Jernbyrden.«
Grette vilde gjerne i Kongens Tjeneste alligevel, men det kunde
ikke lade sig gjore. »Jeg skjonner nok,« sagde Kongen, »at faa
Maend kan maale sig med dig i Kraft og Manddom; men Ulykken
er for haardt efter dig, til at du kan vaere blandt os.«
Ved Juletid kom Grette til en Bonde, som hed Einar; han var
en majgtig Mand og havde en giftefaerdig Datter, som hed Gyrid,
en fager Kvinde og et godt Gifte. Einar bad Grette blive hos sig
om Julen, og det tog han imod. Det haendte da jevnlig i Norge,
at Rovere og Ildgjerningsma.*nd kom ned i Bygden og aeskede Folk
til Holmgang for at faa deres Kvinder eller rovede deres Gods,
hvor der ikke var Folk til at verge sig. Saa hasndte det en Dag i
Julen, at en hel Ma;ngde slige Ransmasnd kom til Einar, og i Spidsen
for dem var en stor Berserk, som hed Snekoll. Han aeskede Einar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
