Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Aar dode Skafte Lovsigemand, og det var stor Skade
for Grette; thi han havde lovet at tale Grettes Sag og skafte ham
Fred, naar han havde varet fredlos i tyve Aar, og dette Aar var
netop det nittende.
Om Sommeren talte Grettes Frander meget om hans
Fredlos-hed, og somme mente, at han nu havde udstaaet sin Straf, siden
det var gaaet ind paa tyvende Aaret; men de, som havde Sager
mod ham, vilde ikke gaa ind paa det og sagde, at han havde ovet
mangt et Fredloshedsverk siden den Tid.
Der blev valgt ny Lovsigemand det Aar, og det var Stein
Thorgestsson. Han var en klog Mand, og de bad ham afgjore
Sagen; han bad dem ransage, om det var paa Vaarparten for tyve
Aar siden, han var domt fredlos; og det var det. Men Thore paa
Gard fandt ud, at Grette ikke var kommen ud til Island for udpaa
Sommeren, og for den Tid kunde man ikke regne Fredlosheden
her i Landet; men saa havde han ikke varet fredlos mere end i
atten Aar og ni Maaneder. Lovsigemanden sagde da, at ingen
kunde vare fredlos mere end tyve Aar ad Gangen, selv om han
evede Fredloshedsverk i den Tid; men for kunde heller ikke Straffen
haves. Der kunde da ikke gjores mere dengang; men det tyktes
nu at staa tast, at naste Sommer var han fri.
Skagefjordingerne likte ikke dette, og saa sagde de til Thorbjoru
Ongul, at nu tik han enten drabe Grette, eller ogsaa vilde de have
Oen tilbage; men han syntes ikke, det var saa greit; ikke saa han
nogen Udvei til at vinde Bugt med Grette, og heller ikke havde han
nogen Lyst at give Oen fra sig.
Thorbjorn havde en Fostermor, som hed Thorid; hun var
gammel nu, og Folk troede ikke, hun duede til stort mere. I sine
unge Dage, da Folk var Hedninger, havde hun vaeret baade klog
og troldkyndig; men nu troede de, at hun havde glemt alt det.
Landet var kristnet dengang, men der var mange Gnister af
Hedenskab igjen. Det var Lov her i Landet, at det ikke var
forbudt at blote eller ove Hedenskab i Lon; men hvis det blev
aabenbart, strafiedes det med den ringere Grad af Fredloshed, og
det gik nu mange efter det gamle Ord, at det man i Ungdommen
nemmer, man ei i Alderdommen glemmer. Og da nu Thorbjorn
ikke kunde tinde nogen Udvei selv, saa gik han til sin Fostermor
og spurgte hende om Raad. Hun sagde, at vilde han have Raad
af hende, saa skulde han ogsaa folge det. Og det lovede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
