Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa var det en Godveirsdag, Kjaerringen sagde til Thorbjorn:
»Nu er det stille og klart Veir; nu skal du reise til Drango og gjore
Grette Fortrasd. Jeg vil reise med. Naar jeg ser dem, skal jeg
afgjore, om deres Lykke vil holde ud eller ikke.« Thorbjorn vilde
nodig, men det blev dog saa, at de reiste. I)a Brodrene saa dem
komme roende, gik de hen til Stigen og gav sig i Tale med dem.
Thorbjorn sagde, at han atter var kommen for at sporge, om Grette
vilde fare bort, saa skulde han ikke gjore noget videre ved Sagen.
Men Grette vilde ikke paa nogen Maade; »det har jeg nu sagt saa
ofte, at det kan ikke nytte at snakke om det mere. I kan gjore,
hvad I vil; men her vil jeg vente paa, hvad der skal komme.«
Thorbjorn skjonte, at han ikke kom nogen Vei og sagde: »Jeg
vidste jo, hvad det var for Djaevle, vi har at gjore med, og nu skal
det blive en Stund, for jeg kommer her igjen.« »Du kan gjerne
blive borte for beständig for min Skyld,« sagde Grette. Kjaerringen,
som laa agter i Baaden, ganske tildaskket med Klaeder, rorte paa
sig og sagde: »Sterke er disse Maend, men Lykken er imod dem;
stor Forskjel er det paa jer; du byder dem gode Vilkaar, men de
afslaar alt. Nu siger jeg dig, Grette, at du skal vaere forladt af
Held og Lykke, af Vem og Vid, jo laengere du lever des mere;
og det spaar jeg dig, at du har faerre glade Dage igjen, end du
har havt her.« Da Grette horte det, för det igjennem ham.
»Hvad er det for en Djaevel, de har i Baaden?« spurgte han. »Jeg
tror, det er Thorbjorns Fostermor,« sagde Illuge. »Den HeksenU
sagde Grette; »da venter jeg mig det vaerste; aldrig har Ord virket
slig paa mig, som da hun talte; det ved jeg, at hun og hendes
Trolddom vil blive min Ulykke; men hun skal dog faa en Mindelse
om, at hun har vaeret her.« Dermed trev han en stor Sten og kastede
ned paa Skibet; den faldt paa Klaededyngen, hvor Kjaerringen laa, og
traf hende i Laaret. »Det vilde jeg onske, du ikke havde gjort,«
sagde Illuge. »Det skal du ikke laste mig for,« sagde Grette; »jeg
ér bare raed for, det var for lidet.« »Hvad kan hun gjore os?«
sagde Illuge.
Thorbjorn för nu hjem, og de hilste ikke paa hverandre, da
de skiltes.
Han mente, de havde havt liden /Ere af sin Faerd, men
Kjaerringen mente, at hun skulde nok faa Hevn; det kunde han stole
paa. Da de kom ’hjem, lagde de hende i Seng, og hun blev liggende
nassten en Maaned; da forst var det syge Benet groet til, saa hun
kunde gaa paa det.
Vore Fiedres Liv. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
