- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
249

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De havde ondt for at se ind Doren, fordi det var mwrkere inde;
men En den paa Kampen blev dog, at Thorbrand faldt for
Thorgeir og Ingolv for Thormod.

Thorgeir og hans Msend tog nu to Heste, lagde Klovsadel paa
•dem og laessede Mad paa dem; saa drog de afsted med de tre
fedeste Kjorene og for tilbage over Fjorden igjen. Sigrfljod stod
ude, da de kom ; hun hi’ste paa dem og spurgte om Tidende. Da
de havde sagt, hvad der var ha*ndt, sagde hun: »Vel har I faret,
og en god Fangst har I gjort, hevnet mangen Mands Sorg og Skam
■og Skjaendsel. Nu skal jeg fare til Vatnsfjord og fortselle Vermund
disse Tidender, og saa faar I vente paa mig her.« De bad hende
fare vel.

Da hun kom til Yatnsdalen, blev Vermund först vred over
Drabet; men Sigrfljod gav ham tre Hundreder i Solv i Bod, og da
glattedes hans Pande; han lovede Fostbrodrene Fred, dog vilde han
ikke have Thorgeir lasngere boende ved Isefjorden.

Saa för Sigrfljod hjem til sin Gaard og fortalte Fostbradrene,
hvorledes det var gaaet. De takkede hende for Hjadpen og blev
hos hende den Vinter.

Den naäste Sommer holdt de sig paa Strand; alle Folk var
raed dem, og de gjorde alt, hvad de havde Lyst til. Engang i
den Tid, de var paa det vzerste, sagde Thorgeir til Thormod:
»Ved du nu to andre Marnd, som kan maale sig med os i Kjaekhed
■og Mandemod, eller som har vseret ude i saamange Mandeprover
som vi?« »Vilde du lede efter, saa vilde der vel findes Folk, som
var ligesaa kjaekke som vi,« sagde Thormod. »Og hvem af o.
tsenker du er den sterkeste, om vi tog et Tag?« sagde Thorgeir.
»Det ved jeg ikke,« svarte han; »men det ved jeg, at naar du kan
sporge slig, saa er det slut med vort Folgeskab.« Ikke var det
•mit Alvor, at vi skulde pro ve Kraefter,« sagde Thorgeir. »Det faldt
dig dog ind, siden du snakkede om det, og nu faar vi gaa hver til
sin Kant,« sagde Thormod.

Dermed blev det. Thormod fik mest Losore og reiste til
iLaugabol. Thorgeir fik Skibet og blev om Sommeren paa Strand,
hvor han blev mange en uvelkommen Gjest. Senere för han paa
Reiser.

Thormod reiste, som for fortalt, til Laugabol til sin Far Besse;
■og der blev han mange Vintre, skjont han syntes, der var noget
stusligt, saa faa Folk som der kom. Paa Gaarden Ogur boede der en
Kone, som hed Gritna, en velstaaende Enke, som Folk sagde var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free