Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troldkyndig. Hun liavdc en Dattor, som hed Thordis, fager
og flink, men noget hoven af sig. Grimas Tra.1 hed Kolbak, en
stor og sterk og vakker Mand, men en strid Kar. Thormod lagde
ofte sin VTei indom Ogur, og tidt og kenge sad han og snakkede
med Thordis, og saa kom der ud det Ord, at han vilde forfore
hende. Da Grima fik Nys om disse Kygter, tog hun Thormod for
sig og sagde, at dersom han vilde have noget med Thordis at gjore,
maatte han gifte sig med hende. Thormod svarte, at han vilde
ikke gifte sig, men at der nok kunde vtere noget i det, hun sagde,
alligevel. Dermed skiltes de, og Thormod holdt sig hjemme Resten
af Sommeren. Men da Vinteren kom, blev der for kjedeligt paa
Laugabol, og saa begyndte han igjen paa at reise og hilse paa
Thordis. Snakken begyndte paa nyt, og Grima bad igjen Thormod
om at holde sig borte og ikke la de hendes Datter komme i
Folke-munde. ilan sagde, at det var sandt, hvad hun sagde; men der
blev alligevel ingen Förändring paa det.
En Dag, da Thormod var paa Ogur, sagde Grima til Kolbak,
Traellen: »Du faar gaa ind paa Gaarden med noget Islet til en
V;ev;« og saa lukkede hun op en Kiste, tog frem nogle Garnnoster
og et gammelt hvast Sverd, som hun gav Kolbak. »Tag det med,
saa er du ikke vaabenlos,« sagde hun. Nosterne puttede hun ind
under Kkederne hans og for med Haanden over hele Kroppen paa
ham. Saa gik Kolbak sin Vei. Det begyndte at tykne til og blive
mildt i Veiret og holdt op at sne.
Da det led ud paa Kvelden, sagde Thordis til Thormod: »Jeg
vilde gjerne, du skulde fare en anden Vei hjem idag end den, du
er vant til; gaa langsmed Ogursvik og over Lien til Laugabol.«
»Hvorfor det:« spurgte Thormod. »Aa, det er begyndt at to nu,
og saa er kanske Isen ikke saa sterk; og nodig vilde jeg, du skulde
komme noget til.« »Isen holder nok,« sagde Thormod. Men
Thordis bad ham ikke sige nei til dette, og saa lovede han at gaa
den Vei, hun vilde.
Det var sent paa Kvelden, da Thormod gik fra Ogur; da han
var kommen et Stykke fra Gaarden, taenkte han, at i Grunden kunde
det jo va;re det samme for Thordis, hvad Vei han gik, og saa
dreiede han om og slog ind paa den korteste Vei over Isen. Men
idetsamme han gik forbi et Sauehus, som laa der paa Veien, sprang
Kolbak ud og hug til ham over Armen, saa han fik et dybt Saar;
Thormod var ikke sen om at hugge igjen, men Sverdet bed ikke
paa Kolbak, og det voldte Grimas Trolddom. Han hug ikke til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
