Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hilds og Skarphedins Saugjaeter. »Fandt du Sauerne?« sagde hun.
»Jeg fandt det, som mere var,« sagde han. »Hvad var det?« sporger
Njaal. »Jeg fandt fire og ty ve Marnd oppe i Skogen; de havde
bundet sine Heste, men selv sov de. Skjoldene havde de hamgt
op i Trreerne.« Og saa vel havde han brugt sine Oine, at han sagde
fra om alles Vcebning og Kla:dning. Njaal vidste da straks, hvem
de var alle, og sagde til ham: »Velbjerget var den med Tjenere,
som havde mange slige, og aldrig skal jeg glemme dig dette. Men
nu vil jeg sende dig et Erende.« Han sagde, at han var rede.
»Du skal fare til Lidarende,« sagde Njaal, »og sige Gunnar, at han
skal ride til Grjotaa og derefter sende Bud efter Mandskab. Jeg
skal fare op til dem, som er i Skogen, og skraemme dem hjem
igjen; heldig har dette truffet; thi de vil intet vinde paa denne
Fasrd, men tabe meget.« Gjateren drog afsted og gav Gunnar n»ie
Besked om alt. Gunnar red da til Grjotaa og stevnede Folk til sig.
Nu er at fortadle om Njaal, at han rider op til de to Navner.
»Uvarlig ligger I,« sagde han. »Hvad skal slig Fa;rd betyde?
Gunnar er ikke den Mand, som lader sig spoge med. Skal jeg sige
sandt, saa er dette aabenbar Stimandsford. I maa ogsaa vide, at
Gunnar er ifa;rd med at samle Folk, og han vil snart vsere her
og draebe eder allesammen, dersom I ikke farer hjem igjen.« De
kom paa Benene i en Fart og blev meget forknytte. De tog sine
Vaaben, steg paa sine Heste og spraengte afsted hjemover til
Tre-horningen. Njaal för derefter Gunnar imode og bad ham ikke sende
Folkene hjem igjen. »Jeg skal fare og faa Forlig istand,« sagde
han; »nu er de tilstraekkelig ra:dde. For dette Anslag mod dit
Liv skal de alle tilsammen bode saa meget, at storre Boder ikke
kan krseves for en af de to Navners Drab, om sligt skulde haende.
Jeg skal tage disse Penge til mig og sorge for, at de skal va;re
paa rede Haand for dig, naar du har Brug for dem.«
Gunnar takkede Njaal for hans gode Raad. Njaal red derefter
under Trehorningen og sagde de to Navner, at Gunnar ikke agtede
at sende sit Mandskab hjem igjen, for det var kommet til en
Af-gjorelse mellem dem. De gjorde Tilbud for sig og var iide tilmode
og bad Njaal fare med Forligstilbud. Njaal sagde, at han ikke vilde
fare med andet end det, som var uden Svig. De bad ham va;re
med i Voldgiftsdommen og lovede at vedtage det, som han kjendte
for Ret. Njaal sagde, at han ingen Dom vilde fadde for paa Tinget,
naar gode Marnd var med. De fandt sig deri. Njaal gik da imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
