Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa at de med Haandslag tilsagde hinanden Fred og Forlig. Njaal
skulde domine og opnaevne med sig, hvem han vilde, til Dommere.
Paa Altinget opnaevnte Njaal tolv Mamd til Dommere i Sagen, og
det blev saa, at alle, som havde vaeret med, betalte hver et Hundrede
i Solv, men de to Thorgeirer to Hundreder hver. Njaal tog disse
Penge i sin Förvaring, og begge Parter tilsagde hinanden Sikkerhed
og Fred; Njaal sagde dem Ordene fore.
Gunnar red fra Tinget til Vest-Dalene til Hjardarholt, og Olav
Paa tog vel imod ham. Der sad han en halv Maaned. Han red
omkring i Dalene, og alle tog mod ham med aabne Arme. Da de
skiltes, sagde Olav: »Jeg vil give dig tre kostelige Ting, en
Guld-ring og en Kappe, som Irerkongen Myrkjartan ’) har eiet, og en
1 lund, som jeg fik i Irland. Den er stor og lige saa god til Fölge
som en rask Karl. Den er ogsaa slig, at den har Menneskevid;
den vil gjö ad hver Mand, som den ved er din Uven, men aldrig
ad dine Venner. Den ser ogsaa paa hver Mand, om han mener
dig det vel eller ilde. Den vil vaere dig tro, saalienge der er Liv
i den.« Siden sagde han til Hunden: »Nu skal du folge Gunnar
og gjöre ham den Nytte, du kan.« Flunden gik straks hen til
Gunnar og lagde sig for hans Födder. Olav bad Gunnar vaere var
om sig. »Du har mange Avindsmasnd,« sagde han, »thi du holdes
nu for en gjaev Mand over det hele Land.« Gunnar takkede ham
for hans Gaver og gode Raad og red hjem. Han sidder nu hjemme
paa sin Gaard en Stund, og alt er roligt.
Lidt efter havde de to Navner en Sammenkomst med Mord.
De bad ham nu komme med et Raad, som kunde vaere Gunnar til
Men. Mord svarte: »Mit Raad er nu, at du, Thorgeir Otkelsson,
skal daare Ormhild, Gunnars Fraenke; Gunnar vil da fatte endnu
storre Nag til dig. Jeg skal da saette ud det Ord, at Gunnar har
udladt sig med, at du ikke skal have gjort det for intet. lin Tid
efter skal I overfalde Gunnar, men I skal ikke hjemsoge ham paa
hans Gaard, thi det kan ingen taenke paa, saalasnge Hunden er i
Live.« De enedes nu om, at de skulde fremme denne Aftale.
Sommeren lider fremover. Thorgeir gik tidt og jevnt til Ormhild.
Dette syntes Gunnar ilde, og der blev stort Uvenskab mellem dem.
Saaledes gik det Vinteren udover. Nu kom Sommeren, og
Thorgeir var der oftere og oftere i Lön. Thorgeir fra Trehörningen og
Mord var jevnlig sammen og aftalte, at de skulde overfalde Gunnar,
Olav Paas Morfar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
