Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
edèr andre* Hovdinger om Raad her: det synes mig, som vore
Säger ikke kan komme til Afgjorelse, dersom vi skal soge dem for
Fjerdingsretterne, og det der blir saa indviklet, at der hverken er
Fremgang eller Endskab at faa. Det raadeligste synes mig at
vaere, at vi fik istand en Femterret1) og der sogte de Sager, som
ikke kan blive paadomte i Fjerdingsretten.« »Hvorledes vil du
udnævne en Femterret,« sagde Skafte, »naar for de gamle Godord
allerede Fjerdingsretter opnævnes, tre Tylvter i hver Fjerding?«
»Dertil ser jeg nok Raad,« sagde Njaal: »at lade de Mænd, som
er bedst skikkede dertil i hver Fjerding, tage op nye Godord og
saa give enhver, som vil, Lov til at sige sig i Ting med dem.«
Dernæst forklarede Njaal, hvilke Sager der skulde komme fore ved
Femterretten, og hvorledes man skulde gaa frem.
Efter dette fik Skafte Thoroddsson Femterretten og alt det andet,
som var foreslaaet, vedtaget som Lov. Derpaa gik Folk til
Lovberget, og der blev de nye Godord optagne. Da æskede Njaal
sig Lyd og sagde: »Det er mange Mænd vitterligt, hvorledes det
gik til mellem mine Sonner og Grjotaamændene, at de dræbte
Thraain, men vi forligtes i Sagen; jeg har nu taget Hoskuld til mig
og skaffet ham et Giftermaal, men det er kun paa det Vilkaar, at
han kan faa sig et Godord, og ingen vil sælge sit. Jeg vil nu bede
eder, at I vil give mig Lov til at tage op et nyt Godord paa
Hvitanes for Hoskuld.« Ingen havde noget derimod at indvende.
Han optog da Godord for Hoskuld, og han blev deraf kaldt
Hvi-tanesgode. Derefter red Folk hjem af Tinget. Njaal slog sig ikke
længe til Ro hjemme, men red ostover til Svinafell med sine Sönner
og mindede Flose om Frieriet. Plose sagde, at han vilde holde
Aftalen i alle Dele. Hildegunn blev da fæstet til Hoskuld og
Bryl-lupsstevne fastsat. Derefter red de hjem og siden igjen ostover til
Brylluppet. Flose udredede alle Brudens Penge efter Gjestebudet,
som gik godt og vel. De fór til Bergthorshvaal og var der næste
Vinter. Alt gik godt mellem Hildegunn og Bergthora. Om Vaaren
kjobte Njaal Gaarden Vorsab0 og gav Hoskuld den, og han flyttede
nu did. Njaal fæstede alle Tjenere til ham, og der var saadant
>) Den efter Njaals Forslag ved denne Leilighed oprettede Femterret
ud-fyldte et Hul i den hidtil gjseldende isländske Rettergangsorden: Mangelen af en
for det hele Land farlles Hoiesteret. Den skaftede en Udvei til retslig Afgjorelse
af Sager, som ikke kunde komme til Endskab i Fjerdingsretterne, hidtil Landets
överste Domstole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>