Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venskab mellem dem alle, ’) at et Forehavende aldrig syntes dem
ret afgjort, for de havde raad fort sig med hinanden. Hoskuld boede
paa Vorsabo lajnge saaledes, at de stottede hinanden i alt, hvad der
künde va;re til Haeder for dem, og Njaals Sonner fulgte ham paa alle
hans Reiser. De var saa gode Venner, at de bpd hinanden hjem
til sig hver Host og gav hinanden störe Gaver. Saaledes gik det i
lang Tid.
En Mand hed Lyting. Han boede paa Saamstad. Hans Kone
hed Steinvar og var Datter af Sigfus, Soster af Thraain. Lyting var en
stor Mand af Vekst og sterk, rig, men slem at have at gjore med. Han
havde ikke taget mod Boder efter sin Maag, Thraain, sagde han, og
vilde aldrig lade sig noie med. at der ikke kom Mandehevn efter ham.
Han fik sine Brodre og tre Huskarle med sig og lagde sig i
Baghold for Hoskuld Njaalsson, der boede paa Holt og ofte red forbi
Saamstad. Hoskuld vergede sig saare vel, men omsider faldt han.
Samme Kveld fandt Rodnys2) Gjaeter Hoskulds Lig; han for
hjem og sagde Rodny hendes Sons Drab. »Er han dodr« spurgte
hun. »Var Hovedet af?« »Nei,« sagde han. »Jeg faar selv se
efter,« sagde hun; »tag min Hest og Kjoreredskab frem.« Han
gjorde saa og gjorde alt rede; siden for de did, hvor Hoskuld laa.
Hun saa paa Saarene og sagde: »Det er, som jeg troede: han er
ikke ganske dod; Njaal kan laage storre Saar.« Derpaa togdeLiget,
lagde det paa Slaeden og kjorte til Bergthorshvaal. De bar det der
ind i Sauhuset og stillede det siddende op mod Vaeggen. Derefter
gik de begge frem til Skaalen og bankede paa Doren. En Huskarl
kom hen til Doren, men Rodny traengte sig straks ind forbi ham,
gik hen til Njaals Seng og spurgte: »Er du vaagen, Njaal?« Han
sagde, at han havde sovet hidtil, men nu var han vaagen. »Men
hvorfor er du kommen saa tidlig?« sagde han. »Staa op af Sengen
fra din Hustru og gaa med ud og lad hende og dine Sonner gjore
det samme, forat I kan se Hoskuld, din Son.« De stod op og gik
ud. »Lad os tage vore Vaaben med os,« sagde Skarphedin. Njaal
sagde intet dertil; de lob ind og kom ud igjen vasbnede. Rodny
gaar foran, til de kom til Sauhuset; hun gaar ind og beder dem
folge efter. Hun holdt Lygten op og sagde: »Her er Hoskuld, din
Son, Njaal; han har faaet mange Saar paa sig; han trsenger nu til
Laegedom.« »Dodsmerke ser jeg paa ham og intet Livsmerke,«
’) d. e. Hoskuld, Njaal og alle hans Sonner.
-) Hoskuld var, som for sagt, Frillesou, og Rodny var hans Mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
