Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter dette gik Aasgrim og hans Folge ud. »Hvor skal vi nu
gaa hen?« spurgte Skarphedin. »Til Snorre Godes Bod,« sagde
Aasgrim. Snorre var en god Ven af Aasgrim Ellidagrimsson. Han
var den klogeste Mand paa Island af dem, som ikke var
frern-synte. Han var god mod sine Venner, men slem mod sine Uvenner.
Ue gik da til Snorres Bod. Der stod en Mand udenfor Boden.
Aasgrim spurgte, om Snorre var inde i Boden. Han sagde, at
han var der. Aasgrim gik da ind og de andre med ham.
Snorre sad paa Pallen. Aasgrim gik frem for ham og hilste ham
vel. Snorre tog vel imod ham og bad ham sidde. Aasgrim
sagde, at han skulde vaere snar, »men jeg har dog Erende til dig,
sagde han. Snorre bad ham sige det. »Jeg vilde, at du skulde
gaa med mig i Retten og understötte mig, thi du er baade
förståndig og Mand for at drive en Sag frem.’ »Det gaar tungt med
vore egne Sager nu,« sagde Snorre, »og mange reiser sig mod os;
vi har derfor liden Lyst paa at la;ggc os op i andres Sager, som
ikke hörer til vor Fjerding.« »Det er rimeligt nok,« svarte Aasgrim;
»du skylder os jo heller intet.« »Jeg ved, at du er en
Ha:ders-mand,« sagde Snorre; >^jeg vil derfor love dig, at jeg ikke i noget
Tilfclde skal vaere mod dig og ikke hjailpe dine Uvenner.«
Aasgrim takkede ham. Snorre Gode sagde: »Hvem er den Mand,
som har lire foran sig, med det blege, skarpe Ansigt, han, som
smiler saa listelig og bierer 0ksen hoit over Akselen?« »Hedin
heder jeg,« sagde han, »men somme kalder mig Skarphedin med
fuldt Navn. Har du noget mere at sige mig?« »Det,« sagde
Snorre, »at du ser mig ud som en drabelig og djerv Mand; men
dog har jeg den Tro, at din Lykke nu er naer sin Ende, og at du
ikke har lang Tid igjen at leve.« »Vel er det,« sagde Skarphedin,
»thi den Skyld har vi alle at udrede; men du burde dog taenke
mere paa at hevne din Far end at spaa mig slige Spaadomme.
»Mange har sagt det far,« sagde Snorre, »og for sligt skal jeg ikke
vredes.« Derefter gik de ud; de fik ingen Hjaelp der.
De för derfra til Skagefjordingernes Bod. Den Bod havde Havr
den rige. Havr sad midt i Boden og talte med en Mand.
Aasgrim gik hen til ham og hilste paa ham. Han tog det vel og
bad ham sidde. Aasgrim sagde: »Jeg vil bede dig om din
Hjaelp for mig og mine Maage.« Havr svarte straks og sagde,
at han ikke vilde have noget med deres Sager at gjore. »Men
jeg vil sp0rge dig,« sagde han, »hvem den blegladne Mand er, som
har fire foran sig, og som ser ud, som om han var kommen lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
