Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balagaardssiden *) skulde Thorkel hente Vand til dem en Kveld.
Da modte han et Finngalkn’2) og vergede sig Isenge mod det;
Enden blev, at han draebte Uhyret. Derfra red han oster til
Adal-sysla;3) der kjaempede han med en flyvende Drage. Siden för han
tilbage til Svithjod, derfra til Norge og saa ud til Island. Han lod
disse mandige Gjerninger riste over sin Lukkeseng og paa Stolen
fremfor sit Hoisaede. Han og hans Brodre sloges ogsaa paa
Ljos-vetningernes Leidmode med Gudmund den maegtige, og
Ljosvet-ningerne fik Seier. Siden kvad Thore Helgesson og Thorkel Haak
Nidvise om Gudmund. Thorkel forte det store Ord i Munden, at
der ikke fandtes den Mand paa Island, som han ikke turde mode
i Enekamp, naar saa skulde vaere, eller som han veg for. Derfor
blev han kaldt Thorkel Haak,4) thi han gav sig ikke hverken i Ord
eller Gjerning, hvem han end havde at gjore med.
Aasgrim og hans Folge gik til Thorkel Haaks Bod. Aasgrim
sagde da til de andre: »Denne Bod eier Thorkel Haak, en stor
Kjaempe; det kunde vaere os meget nyttigt, om vi fik hans Hjaelp.
Vi skal nu vaere saa forsigtige som muligt, thi han er saer af sig og
taaler ikke stort. Jeg vil nu bede dig, Skarphedin, at du ikke
blander dig i vor Tale.« Skarphedin smilte og svarte ikke. Han
var saaledes klaxlt, at han havde blaa Kjortel, blaarandede Bukser
og hoie sorte Sko paa Fodderne. Han havde et Solvbelte om
Livet og i Haanden den 0ks, han havde draebt Thraain med, som
han kaldte Rimmugyge, et stort Skjold og et guldprydet
Silke-baand om Hovedet. Haaret havde han redt bag om Orene. Han
saa stridbarere ud end de fleste og var kjendelig itnellem alle. Han
gik paa den Plads i Folget, han fra forst af havde laaet, hverken
laengere frem eller tilbage. De gik, til de kom inderst i Boden.
Thorkel sad midt paa Pallen og hans Maend paa begge Sider.
Aasgrim hilste ham. Thorkel tog det vel. Aasgrim sagde til ham:
»Vi er komne hid for at bede dig om Hjaelp, at du vil folge os i
Retten.« Thorkel svarte: »Hvorfor soger I Hjaslp hos mig? Ivar
jo hos Gudmund, og han har vel lovet eder sin?« »Vi fik ikke
ham med os,« sagde Aasgrim. »Da mente Gudmund, at Sagen var
uvennesael,« sagde Thorkel, »og det har han Ret i, thi vaerre Verk
’) Den sydlige Kyst af russisk Finland.
2) Et fabelagtigt Uhyre, som man tajnkte sig som Menneske foroven og Hest
eller andet Dyr forneden.
3) Saa kaldtes Kysten af Estland og Lifland ligeoverfor 0erne 0sel og Dago.
4) den overmodige, uvorne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
