Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thora. »Vi skal gaa til vor Seng,« sagde Njaal, »og laigge os; jeg
har laenge lamgtes efter Hvile.« Hun sagde da til Gutten Thord,
Kaares Son: »Du skal baeres ud og ikke brående inde.« »Du
lovede mig det, Bedstemor,« sagde Gutten, »at vi aldrig skuIde skilles,
saalaenge jeg vilde va;re hos dig; og det tykkes mig meget bedre
at d0 med dig og Njaal end at leve igjen.« Hun bar da Gutten
hen til Sengen. Njaal sagde til sin Bryte:1) »Nu skal du la-gge
Merke til, hvor vi la’gger os, og hvorledes jeg breder over os; thi
jeg agter ikke at rore mig herfra, hverken for R0g eller Brand.
Du kan da omtrent vide, hvor vore Ben eratfinde.« Bryten lovede
det. Der havde v a; re t slagtet en Okse om Dagen, og Huden laa der.
Njaal sagde til Bryten, at han skulde brede Huden over dem. De
lagde sig nu ned med Gutten mellem sig. Derefter signede de sig
og Gutten og befalede Gud sin Aand i Haende; det var de sidste
Ord, som hortes af dem. Bryten tog Huden, bredte den over dem
og gik derefter ud. Ketil fra Mork tog imod ham og loftede ham
ud. Han spurgte ivrig efter sin Maag Njaal. Bryten sagde ham
alt, som det var. »Tungt var det,« sagde Ketil, »at han og jeg
skulde have slig Ulykke med hinanden.«
Skarphedin saa, at hans Far lagde sig ned, og hvorledes han
lagede til Rette om sig. Han sagde da: »Vor I’ar gaar tidlig
tilsengs, som rimeligt kan viere; han er jo en gammel Mand.«
Skarphedin, Grim og Kaare tog Brandene, eftersom de faldt ned,
og skjod dem ud mod Flose og hans Maend. Saaledes gik det en
Stund. De skjod Spyd ind mod dem udenfra, men de greb dem
alle i Luften og sendte dem ud igjen. Flose bad sine Folk holde
op at skyde, »thi alt Vaabenskifte vil falde os tungt med dem,«
sagde han. »I kan nu gjerne bie, til Ilden gjor Ende paa dem.«
De gjorde saa.
Nu faldt Sperrerne ned fra Taget. Da sagde Skarphedin: »Nu
er min Far vist dod; men hverken Stonnen eller Hoste har jeg hort
fra ham.« De gik da til Enden af Skaalen. Der var en Tverbjelke
falden ned, som var halvbraendt paa Midten. Kaare sagde til
Skarphedin: »Lob ud her; jeg skal hjadpe dig og saa selv lobe ud
bag-efter. Paa den Maade kan vi begge redde os; thi al Rogen gaar
til denne Side.« »Nei,« sagde Skarphedin, »lob du forst, saa skal
jeg folge dig i Haelene.« »Lyd heller mit Raad,« sagde Kaare;
»jeg kommer mig altid ud et andet Sted, om det ikke lykkes her.«
’) Den mest betroede af Gaardens Tr.-elle, som havde Opsyn med de andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
