Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og da spurgtes i Norge den Tidende fra Island, at det var ganske
kristnet. Det blev Kong Olav meget glad over og gav alle de
Islaendinger, han havde til Gidsler, Lov til at reise, hvorhen de vilde.
Kjartan, som var Formand over alle dem, som havde vseret Gidsler,
takkede og sagde, de vilde reise til Island om •Sommeren. »Vi vil
ikke tage vort Ord tilbage, Kjartan,« sagde Kongen, »skjont vi
taenkte mere paa andre end paa dig med det; thi vi synes, du har
vaeret her mere som Ven end som Gidsel; og jeg vilde onske, du
laengtede mindre efter Island, skjont du har gjaeve Fraender der;
det beror paa dig selv, om du vil indgaa et Gifte her i Norge, som
der ikke findes Magen til paa Island.« »Vorherre lonne Eder for al
den .Ere, I har vist mig, siden jeg kom i Eders Vold,« sagde
Kjartan; »men jeg haaber, I giver mig Orlov ligesaa fuldt som de
andre.« Kongen sagde, det fik v;ere saa da; vanskelig fandtes
Kjartans Lige blandt Msend, som ikke er af Jarle- eller Kongeast.
Den Vinter havde Kalv Aasgeirson va:ret i Norge; han var
om Hosten kommen fra England med sit og Kjartans Skib og deres
Handelsvarer. Da Kjartan havde faaet Orlov at reise til Island,
lavede han sig til Reisen; og da Skibet var seilfaerdigt, gik Kjartan
til Kongens Soster Ingebjorg. Hun tog godt imod ham, bad ham
sidde ned hos sig, og de snakkede da sammen. Kjartan fortalte,
at nu var han faerdig til at reise til Island. »Dette har du gjort
mere efter din egen Lyst, end fordi andre har egget dig til det,«
sagde hun. Og siden sagde de ikke stort til hverandre. Ingebjorg
tog et Mjodkar, som stod ved hende, og tog ud af det et hvidt
guld-vaevet Hovedlin, som hun gav til Kjartan og sagde, at det kunde
pryde Gudrun Usvivsdatters Hoved. »Du kan give hende det til
Bainkegave,« sagde hun; »de isländske Kvinder skal dog se, at den,
du talte med i Norge, ikke var af Traelleffit.« Linet laa i en Pose
af kostelig vaevet Toi, og det var en sjelden Skat. »Jeg kan ikke
folge dig,« sagde Ingebjorg; »far vel og lykkelig Reise!« Saa stod
Kjartan op og omfavnede Ingebjorg, og det troede Folk sikkert, at
det faldt tungt for dem at skiljes. Derpaa gik Kjartan til Kongen
og sagde, at han var fserdig til Reisen. Kong Olav fulgte ham til
Skibet, og en stor Maengde med ham. Da de kom der, hvor Skibet
laa, tog Kongen tilorde: »Her er etSverd, Kjartan, som jeg giver dig
til Afsked; lad dette Vaaben stadig folge dig; for jeg haaber, at
intet Vaaben bider paa dig, saalienge du baerer dette Sverd.« Kjartan
takkede Kongen med fagre Ord for al den .Ere, han havde vist
ham, mens han havde vaeret i Norge. Da sagde Kongen: »Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
