Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil jeg bede dig om, Kjartan, at du holder fast ved din Tro.« Saa
skiltes de med megen Kjærlighed. Da Kjartan gik ud paa Skibet,
saa Kongen efter ham og sagde: »Ypperlig er Kjartan og hans
Æt; men vanskeligt er det at gjore noget mod deres Skjæbne.«
Nu seilede Kjartan og Kalv tilhavs; de fik god Bor, saa det
varede ikke længe, for de var i Hvitaa i Borgarfjord, og det spurgtes
snart videnom, at Kjartan var kommen hjem. Han fik höre om
Gudruns Giftermaal, men han lod, som han ikke brod sig om det.
Kjartans Maag, Gudmund Salmundsson, og hans Soster Thurid,
som var gift med Gudmund, kom ned til Skibet; og der kom ogsaa
Aasgeir Ædekoll for at hilse paa sin Son Kalv. Aasgeir havde med sig
sin Datier Hrevna, en saare fager Kvinde. Kjartan bad sin Soster
Thurid at tage, hvad hun vilde have, afVarerne ombord; og det samme
sagde Kalv til Hrevna. Saa lukkede han op en stor Kiste og bad dem
komme hen for at se. Kjartan var ikke netop tilstede. De tog meget
op af Kisten, og Hrevna fik fat i et Hovedlin, som hun bredte ud, og
det tyktes dem begge en stor Skat. Saa tog Hrevna det paa sig;
men det vilde ikke Kalv vide noget af; for Linet var det eneste,
han og Kjartan ikke eiede sammen, sagde han. Idetsamme kom
Kjartan ind og saa Hrevna sidde med Linet paa. Han saa længe
paa hende og sagde: »Linet klæder dig godt, Hrevna, og det blir
vel det bedste, at jeg tager baade Lin og Mo.« »Folk vil mene,
at du ikke skal gifte dig saa braadt,« sagde Hrevna, »men kjende
den Kvinde, du heiler til.« Kjartan sagde, at han var lige glad,
hvem han fik, men han havde ikke Sind til at vente længe paa nogen.
Hrevna tog nu Linet og gav det til Kjartan.
Gudrun sagde til Bolle, at det var daarligt af ham, at han ikke
havde sagt sandt om Kjartans Hjemkomst. Förresten snakkede hun
lidet om dette; men det var let at se paa hende, at hun ikke var
fornoiet, og de fleste mente, at hun endnu længtede efter Kjartan,
skjont hun dulgte det. Kjartan red fra Skibet til Dalene og blev
paa Hjardarholt.
Om Hosten skulde der være Gjestebud paa Lauge hos Usviv, og
Ülav og I ljardarholtfolket skulde være her. Da de skulde afsted, bad
Olav Kjartan fare med; men han sagde, han vilde blive hjemme og
passe Huset. Olav bad ham ikke fornærme sine Frænder. »Husk
paa,« sagde han, »at aldrig har du været saa glad i nogen Mand
som i din Fostbror Bolle; det er min Vilje, at du farer, og I
Frænder vil nok ogsaa snart blive gode Venner igjen, naar I modes.«
Kjartan gjorde da, hvad Faderen bad om ; han tog nu sine
Skarlagens-Vore Fædres Liv. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
